Henrik Ibsens skrifter: [Et dukkehjem]

Fru Stenborg

(til pigen.)

Gem juletræet godt, Kristine! Børnene må endelig
ikke få se det før imorgen. (til budet; tager portemo-
næen frem.) Hvor meget –?

Bybudet

.

Femti øre.

Fru Stenborg

.

Der er en krone. Nej, behold det hele.

Fru Stenborg

(lytter ved sin mands dør.)

Jo, han er hjemme.

(nynner igen.)

Stenbo{g}rg

(indenfor.)

Er det lærkefuglen som kvidrer derude?

Fru Stenborg

(ifærd med at åbne nogle af pakkerne.)

Ja, det er det.

Stenborg

Er det ekornet, som rumsterer der.

Fru Stenborg

.

Ja.

Stenborg

.

Når kom ekornet hjem?

Fru Stenborg

.

Nu netop. Kom herud, Thorvald, så skal du
få se, hvad jeg har købt.

Stenborg

.

Ikke forstyr! (l{ø}idt efter; åbner døren og ser
ind, med pennen i hånden.) Købt, siger du? Alt
det der? Har nu lille spillefuglen været ude og
sat penge overstyr igen!

Fru Stenborg

.

Ja men, Thorvald, iår må vi dog virkelig slå
os lidt løs. Det er jo den første jul, da vi ikke be-
høver at spare.

Stenborg

.

Å, ved du hvad, ødsle kan vi ikke.

Fru Stenborg

.

Jo, Thorvald, lidt kan vi nok ødsle nu. Ik-
ke sandt? Nu får du jo en stor gage og kommer
til at tjene mange, mange penge.

Stenborg

.

Ja, fra nytår af; men så går der et helt fjer-
dingår før gagen forfalder.

Fru Stenborg

.

Pyt; vi kan jo låne så længe.

Stenborg

.

Nora! (kommer ind i stuen.) Du ved, hvad
jeg tænker i det stykke. Ingen gæld! Aldrig låne! Det
må være en afgjort sag imellem os. (tager hende om

Faksimile

livet.) Spillefuglen er sød; men den bruger svært mange
penge. Det er utroligt, hvor kostbart det er for en
mand at holde spillefugl.

Fru Stenborg

.

Å, fy, hvor kan du dog sige det? Jeg sparer dog
virkelig alt hvad jeg kan.

Stenborg

(ler.)

Ja, det var et sandt ord. Alt, hvad du kan. Men
du kan sletikke.

Fru Stenborg

(nynner og smiler stille fornøjet)

Hm, du skulde bare vide hvor mange udgif-
ter vi lærker og ekorne har, Thorvald!

Stenborg

.

Du er en besynderlig liden en, du Nora! Sidder her
mangengang til langt ud på natten og træller med ark-
skriverarbejde for at tjene de få kroner, som det kan
kaste af sig; og så – på samme tid – pengene blir tidt li-
gesom borte mellem hænderne på dig uden at du
ved hvor du gør af dem. Men dette skal have en
ende, Nora. Med arkskriveriet, mener jeg. Sligt er ik-
ke noget for små glade lærkefugle; og nu behøves
det heller ikke.

Fru Stenborg

(klapper i hænderne.)

Nej, ikke sandt, Thorvald, det behøves ikke længer!

Faksimile

Å, hvor det er dejligt at høre! (tager ham under armen)
Nu skal jeg sige dig, hvorledes jeg havde tænkt vi skul-
de indrette os, Thorvald. Så snart julen er over –
(det ringer i forstuen) Uf, der ringer det. Her kommer
visst nogen. Det var da kedeligt.

Stenborg

For visitter er jeg ikke hjemme; husk det.

(han går ind i sit arbejdsværelse og lukker døren.)

Stuepigen

.

Frue, her er en fremmed dame –

Fru Stenborg

.

Vær så god; kom ind.

Fr{øken}u Lind

(lidt forsagt og nølende.)

Goddag, Nora!

Fru Stenborg

.

Goddag –

Fr{øken}u Lind

.

Du kender mig nok ikke igen.

Fru Stenborg

.

Nej –; jo visst, jeg synes nok –. (udbrydende) Hvad!
Kristine, er det virkelig dig?

Frøken Lind

.

Ja, det er mig.

Fru Stenborg

.

Kristine! Og jeg, som ikke kendte dig ˹igen!˺. Men
hvor kunde jeg også –. Hvor du er bleven foran-
dret, Kristine!

Frøken Lind

.

Ja, det er jeg visstnok; i otte lange år –

Fru Stenborg

.

Er det så længe siden vi såes? Ja, det er det jo og-
så. Å, det har været en lykkelig tid, kan du tro! Og
nu er du altså kommen herind til byen?

Frøken Lind

.

Jeg kom netop imorges.

Fru Stenborg

.

For at more dig i julen, naturligvis. Å, hvor det
er dejligt. Ja, more os, det skal vi rigtignok. Men
tag dog overtøjet af. Du fryser dog vel ikke? (hjæl-
per hende.) Se så! Nu sætter vi os hyggeligt her ved
ovnen. Nej, i lænestolen der. Her i gyngestolen vil jeg
sidde. (griber hendes hænder.) Ja, nu har du jo dit gam-
le ansigt igen; det var bare i det første øjeblik –.
Lidt blegere er du dog bleven, og kanske lidt magrere.

Fru Lind

.

Og meget meget ældre, Nora!

Fru Stenborg

.

Ja, kanske lidt ældre; bitte bitte lidt; slet ikke meget.

Faksimile

(holder pludselig inde, alvorligt) Å, men jeg tankeløse
menneske, som sidder her og snakker! Søde, vel-
signede Kristine, kan du tilgive mig?

Fru Lind

.

Hvad mener du, Nora?

Fru Stenborg

(sagte.)

Stakkels Kristine, du er jo bleven enke.

Fru Lind

.

Ja, for tre år siden.

Fru Stenborg

.

Å, jeg vidste det jo nok; jeg læste det jo i aviser-
ne. Å, Kristine, du må tro, jeg tænkte ofte på at
skrive dig til i den tid; men altid opsatte jeg det,
og altid kom der noget ivejen.

Fru Lind

.

Kære Nora, det forstår jeg så godt.

Fru Stenborg

.

Nej, det var stygt af mig, Kristine. Å, du stak-
kel, hvor meget du visst har gået igennem. – Og
han efterlod dig jo ikke noget at leve af?

Fru Lind

.

Nej.

Fru Stenborg

.

Og ingen børn?

Fru Lind

.

Nej.

Fru Stenborg

.

Slet ingen ting altså?

Fru Lind

.

Ikke engang en sorg eller et savn til at tære på.

Fru Stenborg

(ser vantro på hende.)

Ja men, Kristine, hvor kan det være muligt?

Fru Lind

(smiler tungt og stryger hende over håret.)

Å, det hænder undertiden, Nora!

Fru Stenborg

.

Så ganske alene. Hvor det må være forfærdelig
tungt for dig. Jeg har tre dejlige børn. Ja, nu kan
du ikke få se dem, for de er ude med pigen. Men
nu må du fortælle mig alt –

Fru Lind

.

Nej, nej, nej, fortæl heller du.

Fru Stenborg

.

Nej, du skal begynde. Idag vil jeg ikke være egen-
kærlig. Idag vil jeg tænke bare på dine sager. Men
et må jeg dog sige dig. Ved du den store lykke, som
er hændt os i disse dage?

Fru Lind

.

Tænk, min mand er bleven direktør i Aktie-
banken! Nej. Hvad er det?

Fru Stenborg

.

Tænk, min mand er bleven direktør i Aktiebanken!

Fru Lind

.

Din mand? Å, hvilket held –!

Fru Stenborg

.

Ja, umådeligt! Nu går han ud af det kedelige de-
partement, hvor de betaler så slet. For han skal til-
træde i banken allerede til nytår, og da får han
en stor gage og mange procenter. Herefter kan
vi leve ganske anderledes end før; ganske som vi
vil. Å, Kristine, hvor jeg glæder mig! Ja, for det
er dog dejligt at have dygtig mange penge og ikke be-
høve at gøre sig bekymringer. Ikke sandt?

Fru Lind

.

Jo, ialfald måtte det være dejligt at have det nød-
vendige.

Fru Stenborg

.

Nej, ikke blot det nødvendige, men dygtig, dyg-
tig mange penge.

Fru Lind

.
(smiler.)

Nora, Nora, er du endnu ikke bleven fornuf-
tig? I skoledagene var du en stor ødeland.

Fru Stenborg

(ler stille.)

Ja, det siger Thorvald endnu. (truer med fin-
geren.) Men Nora, Nora er ikke så gal, som
I tænker. Å, vi har sandelig ikke havt det så,
at vi har kunnet ødsle. Vi har måttet arbejde

Faksimile

begge to.

Fru Lind

.

Du også?

Fru Stenborg

.

Ja, med småting, med arkskrivning og bro-
derier og sådant noget. Men mest han natur-
ligvis. D I det første år, vi var gift, overanstræng-
te han sig aldeles. Så erklærede lægerne det for
nødvendigt at han rejste til syden.

Fru Lind

.

Ja, I opholdt jer jo et helt år i Italien?

Fru Stenborg

.

Det var en vidunderlig dejlig rejse, kan du tro.
Og den frelste Thorvalds liv. Men den kosted svært
mange penge, Kristine.

Fru Lind

.

Det kan jeg nok tænke mig.

Fru Stenborg

.

Tolv hundrede specier, kosted den. Det er man-
ge penge du.

Fru Lind

.

Ja, men det er jo i sådanne tilfælde en stor lyk-
ke når man har dem.

Fru Stenborg

.

Ja, {vi}jeg skal sige dig, vi fik dem nu af faer.

Fru Lind

.

Ah sådan. Det var netop på den tid din

Faksimile

fader døde, tror jeg.

Fru Stenborg

.

Ja, Kristine, det var netop da. Og tænk dig,
jeg kunde ikke rejse til ham og pleje ham.
Jeg måtte jo blive her hos Thorvald; han var
jo også syg dengang. Min gode kære fader!
Jeg fik aldrig se ham mere, Kristine! Å,
det er det tungeste jeg har oplevet siden jeg blev
gift.

Fru Lind

.

Men så rejste I altså til Italien?

Fru Stenborg

.

Ja, da havde vi jo pengene; og lægerne
skyndte på os. Så rejste vi tre uger efter.

Fru Lind

.

Og din mand kom aldeles helbredet tilbage?

Fru Stenborg

.

Frisk, som en fisk.

Fru Linde

:

Men var det
ikke doktoren –?

Han har aldrig havt en
syg time siden. Kun skal han være forsigtig,
siger doktoren, og vogte sig for alle slags sinds-
bevægelser. Og det skal nok jeg sørge for. Å, nu
vil det være så let. Han skal ingen bekymringer
og ingen ærgelser få. Jeg og børnene skal gøre
ham det så hyggeligt. (springer op og klapper
i hænderne) O Gud, o Gud, Kristine, det er dog
vidunderlig dejligt at leve og være lykkelig!
– – Å, men det er dog afskyligt af mig –; jeg taler

Faksimile

jo bare om mine egne sager (sætter sig på en skam-
mel tæt ved hende og griber hendes hænder.)
Å, du må ikke være vred på mig! – Sig mig,
er det virkelig sandt at du ikke holdt af din
mand? Hvorfor tog du ham da?

Fru Lind

.

Min gamle moder leved endnu; og hun var
sengeliggende og hjælpeløs. Og så havde jeg mi-
ne to yngre brødre at sørge for. Jeg syntes ikke
det var forsvarligt at vise hans tilbud tilbage.

Fru Stenborg

.

Nej, nej, det kan du have ret i. Han var altså
rig dengang?

Fru Lind

.

Han var ganske velstående, tror jeg. Men
det var usikre forretninger, Nora. Da han dø-
de, gik det hele overstyr og der blev ingenting
tilbage.

Fru Stenborg

.

Og så –?

Fru Lind

.

Ja, så måtte jeg slå mig igennem med en liden
handel og en liden skole og hvad jeg ellers kunde
finde på. Hele mit liv siden den tid har været en
eneste lang, tung, anstrængt arbejdsdag. Min gam-
le moder behøver jo ikke mere for hun er jo gået
bort, som du vel ved. Men med begge gutterne

Faksimile

2.

har jeg nu de sværeste år igen; de skal nu
op i de højere klasser; skolepengene, alle de-
res fornødenheder stiger. (står urolig op.) Det
går ikke længer derborte i den lille afkrog.
Nora! Derfor var det jeg rejste herind. Her skal
det jo nu være blevet bedre for os fruentimmer.
Jeg må se at skaffe mig noget kontorarbejde, –
en fast post –

Fru Stenborg

.

Å, men, Kristine, det er så forfærdelig an-
strængende; og du ser allerede så anstrængt ud
iforvejen. Det vilde være meget bedre om du
kunde komme til et bad.

Fru Lind

.

Jeg har ingen fader, som kan forære mig –
rejsepenge, Nora!

Fru Stenborg

(rejser sig.)

Å, vær ikke vred på mig!

Fru Lind

.

Kære Nora, vær ikke du vred på mig! Det
er det værste ved en stilling som min, at den af-
sætter så megen bitterhed i sindet. Man bli-
ver egenkærlig; man nødes til at være om sig
på alle kanter. Da du talte om den lykkelige
forandring i eders stilling, – vil du tro det? Jeg
glæded mig ikke på eders vegne men på mine.

Fru Stenborg

.

Hvorledes det? Å, jeg forstår dig. Du mener,
min mand kunde kanske gøre noget for dig.

Fru Lind

.

Ja, det tænkte jeg mig.

Fru Stenborg

.

Det skal han også, Kristine. Jeg er viss på at
han gør det. Jeg skal plage ham, ser du. Han skal
ikke få fred for mig før han har fundet på et el-
ler andet.

Fru Lind

.

Hvor det er smukt af dig, Nora, at du er så ivrig
for min sag, – dobbelt smukt af dig, som kender så
lidet til livets byrder og besvær.

Fru Stenborg

.

Jeg –? Jeg kender så lidet til –?

Fru Lind

.
(smilende.)

Nå, Herregud, – den smule arkskrivning og så-
dant noget –. Du er et barn, Nora.

Fru Stenborg

(kaster på nakken og går opover gulvet.)

Det skulde du ikke sige så overlegent.

Fru Lind

.

Så?

Fru Stenborg

.

Du er ligesom de andre. I tror allesammen at

Faksimile

der ikke er noget alvor ved mig –

Fru Lind

.

Nå, nå –

Fru Stenborg

.

– at jeg ikke har prøvet noget i denne verden.

Fru Lind

.

Kære Nora, du har jo nu nys fortalt mig alle
dine genvordigheder.

Fru Stenborg

.

Småtterier! (sagte.) Jeg har ikke fortalt
dig d{ <...> }et store.

Fru Lind

.

Hvilket store? Hvad mener du?

Fru Stenborg

.

Du hovmoder dig over mig. Du er stolt over at
du har arbejdet så tungt og så længe for din gamle
moder.

Fru Lind

.

Jeg hovmoder mig visselig ikke; men det er
sandt, jeg er stolt og glad når jeg tænker på at det
blev mig forundt at gøre min moders sidste levetid
såvidt sorgløs.

Fru Stenborg

.

Og du vil også være både stolt og glad når du
engang får bragt dine brødre i en god stilling.

Fru Lind

.

Det mener jeg, jeg har ret til.

Fru Stenborg

.

Det mener jeg også. Men nu skal du høre
noget, Kristine. Jeg har også noget at være stolt
og glad over.

Fru Lind

.

Ja visst; – men h{o}vorledes mener du det?

Fru Stenborg

.

Tal sagte. Thorvald er derinde. Han må
ikke for nogen pris i verden –; der må ingen få
det at vide, Kristine; ingen, uden du.

Fru Lind

.

Men hvad er det dog?

Fru Stenborg

{ <...> }Kom herhen. (fører hende hen til kakkel-
ovnen.) Jeg har også noget at være stolt og glad
over. Men det er der ingen som aner. Jeg har reddet
min mands liv.

Fru Lind

.

Reddet –?

Fru Stenborg

.

Jeg fortalte dig jo om rejsen til Italien. Thorvald
kunde ikke have overstået[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] det, hvis han ikke var
kommen derned –

Fru Lind

.

Nu ja; din fader gav jer jo de fornødne[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] penge.

Fru Stenborg

(smiler.)

Faksimile

Ja, det tror både[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] Thorvald og alle andre;
men –

Fru Lind

.

Men –?

Fru Stenborg

.

Far har ikke givet os en skilling. Det var
mig, som skaffed pengene tilveje.

Fru Lind

.

Du? Hele den store sum?

Fru Stenborg

.

Tolv hundrede specier. Hvad siger du til det!

Fru Lind

.

Ja, men N{a}ora, hvorledes var det muligt? Hav-
de du da vundet i lotteriet?

Fru Stenborg

.

Nej, det havde jeg såmæn ikke.

Fru Lind

.

Men hvor fik du dem da fra?

Fru Stenborg

(smiler og nynner fornøjet.)

Hm; tra la la la!

Fru Lind

.

For låne kunde du jo ikke.

Fru Stenborg

.

Så? Hvorfor ikke det?

Fru Lind

.

Nej, en kone kan jo ikke lån{ <...> }e uden sin

Faksimile

mands samtykke.

Fru Stenborg

(kaster på nakken.)

Å, når man har lidt forretningsdygtighed, –
og man bærer sig lidt klogt ad, så –

Fru Lind

.

Men, Nora, jeg begriber aldeles ikke –

Fru Stenborg

.

Det behøver du jo heller ikke. Der er jo slet-
ikke sagt, at jeg har lånt pengene. Jeg kan jo
have fået dem på andre måder. Det kommer
jo ikke sagen ved, ser du. Men –

Fru Lind

.

Men hør, nu her, kære Nora, har du ikke
der handlet ubesindigt?

Fru Stenborg

.

Er det ubesindigt at redde sin mands liv?

Fru Lind

.

Nej, men at du uden hans vidende –

Fru Stenborg

.

Men han måtte jo netop ikke vide noget!
Han måtte ikke engang vide, hvor farligt det
stod til med ham. Det var til mig lægerne kom
og sagde at hans liv stod i fare; at intet andet
kunde redde ham, end en rejse til syden.
Tror du ikke, at jeg først forsøgte at lirke mig frem?
Jeg talte til ham om, hvor dejligt det vilde være for

Faksimile

mig at få rejse, til udlandet ligesom andre un-
ge koner; og så slog jeg på, at han gerne kunde
optage et lån. Men da blev han næsten vred på
mig, Kristin{ a } e. Han sagde at jeg var letsindig og
at jeg aldeles ikke forstod mig på alvorlige sager og
at det var hans pligt som ægtemand ikke at føje
mig i nykker og luner – som jeg næsten tror han
kaldte det. Nå, redde ham måtte jeg jo; og så var
det jeg gjorde udvej –

Fru Lind

.

Og kom det aldrig til nogen opklaring mellem
ham og din fader?

Fru Stenborg

.

Nej aldrig. Faer døde netop i de samme
dage; jeg havde tænkt på at ind{ <...> }vie ham i sagen
og instruere ham; men da han jo lå syg så –
desværre, det blev ikke nødvendigt.

Fru Lind

.

Og du har aldrig siden betroet dig til din
mand?

Fru Stenborg

.

Nej, for Guds skyld, hvor kan du tænke
det! Han, som er så stræng i det stykke, og som
hader over alt i verden det at sætte gæld. Nej,
den sag er min store hemmelighed, Kristine.
Å, du kan tro, det har ikke været let for mig at op-
fylde mine forpligtelser. Jeg skal sige dig, der er i

Faksimile

forretningsverdenen noget som kaldes kvartals-
renter, og noget, som kaldes afdrag, og de er altid
så forfærdelig vanskelige at skaffe tilveje. Så
har jeg måttet spare lidt, hvor jeg kunde. Af hushold-
ningspengene kunde jeg jo ikke lægge noget tilside;
for Thorvald måtte jo leve godt. Børnene kunde jeg jo
ikke lade gå dårligt klædt; hvad jeg fik til dem, syn-
tes jeg, jeg måtte bruge altsammen. De søde vel{ g }signe-
de små –

Fru Lind

.

Så gik det altså ud over dine egne fornødenheder,
Nora?

Fru Stenborg

.

Ja naturligvis. Jeg var jo den, som var nærmest
til det. Ak, det var min pynt og mine fornøjelser, det
gik ud over. Hvergang Thorvald gav mig penge til nye
kjoler og sådant noget, brugte jeg aldrig mere end det
halve; købte altid de simpleste sorter. Å, det var mangen-
gang tungt, Kristine; for det er dog dejligt at gå smukt
klædt. (smiler) Og så kalder han mig endda en øde-
land, og siger at pengene ligesom smelter bort mellem
mine hænder.

Fru Linde

.

Hvor meget har du på den vis kunnet afbetale?

Fru Stenborg

.

Ja det kan jeg ikke sige så nøje. Sådanne forret-
ninger, ser du, er det meget vanskeligt at holde rede på.

Faksimile

Men det kan også være omtrent det samme. Nu
åbner der sig jo så mange udveje for mig; for nu
kommer vi jo til at leve ganske anderledes end
før. O Gud, det er dog dejligt at tænke på, Kristine!
Sorgløs! At kunne være sorgløs, ganske sorgløs; at
kunne lege og tumle sig med børnene, at kunne
have det smukt og nydeligt i huset. Og tænk, så kom-
mer snart våren med stor blå himmel. Og så kan
vi kanske få rejse, på jernbaner og på store damp-
skibe, og få se fremmede lande igen. Første gang så jeg
så lidt, for da var jeg så angst for Thorvald. O, ja ja, det
er rigtignok vidunderligt at leve og være lykkelig! Og
lykkelig skal du også blive, Kristine; så lykkelig, som
du kan blive, du stakkel, som hverken har mand
eller børn – (det ringer udenfor.) Hvem kan det være?

Fru Linde

(rejser sig.)

Det er kanske bedst jeg går.

Fru Stenborg

.

Nej, bliv kun. Det er visst nogen, som skal tale
med Thorvald; man går ikke her igennem.

Stuepigen

(i døren til forstuen.)

Om forladelse, frue; sagfører Krogstad vil
endelig tale med byråchefen –

Fru Stenborg

(springer op.)

Faksimile

Med min mand –!

Fru Linde

(farer sammen.)

Hvem er det!

Pigen

.

Men jeg vidste ikke, siden doktoren er derinde –

Fru Stenborg

(i forstuedøren[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn].)

Hvad vil {d}De tale med min mand om.

Sagfører Krogstad

(i forstuen.)

Bare om ting, som kan være ganske ligegyldige
for enhver anden. (ser fru Linde.) Men – det
er dog vel aldrig –

Fru Stenborg

.

Fru Linde, – fra vestlandet. Ja, gå {d}De kun ind
til min mand; De forstyrrer visst ikke. (til pigen)
Luk op for herr Krogstad. (lukker forstuedøren
og går igen hen til fru Linde.) Kender du det men-
neske, Kristine?

Fru Linde

.

Jeg har kendt ham – før jeg blev gift. Han var
en tid sagførerfuldmægtig henne på vor kant.

Fru Stenborg

.

Ja, det var han jo også.

Fru Linde

.

Hvor han var forandret.

Fru Stenborg

Han har været meget ulykkelig gift.

Fru Linde

.

Nu er han jo enkemand?

Fru Stenborg

.

Med mange børn.

Fru Linde

.

Og driver jo mange slags forretninger, siger
man?

Fru Stenborg

.

Ja, man siger det. Men lad os ikke tænke
på forretninger. Det er så kedeligt.

Doktoren

(endnu i døren.)

Nej nej, du; jeg vil heller gå; jeg ser lidt ind
til fruen. (lukker døren og bemærker fru Linde.)
Ah, ærbødige tjener –

Fru Stenborg

.

(forestiller.)

Doktor Hank. Fru Linde.

Doktoren

.

Nå så? Deres gamle veninde – eller rettere
sagt, Deres veninde fra gamle dage. Jeg tror,
jeg så fruen, da jeg kom. Og nu er De kommen
herind til Julen? Ja, det gør De såmæn ret i.
Man bør nyde livet så godt man kan.

Fru Stenborg

.

Ja, ikke sandt, Doktor?

Doktoren

.

Nå, så det er vi dog enige i? Nej, men se, det
nye gulvtæppe. Gratulerer! Ja; et sådant smukt
gulvtæppe for exempel? Er nu det en luxus?
Jeg siger nej, det er ikke. Et sådant gulvtæppe for-
renter sig, mine damer; med et sådant gulvtæppe
under fødderne tænker man højere og finere,
man føler noblere, end hvor man går i en uhyg-
gelig stue med de kolde knirkende planker under
sig. Og især hvor der er børn i huset. ˹Racen foræd{ les }ler
sig under smukke omgivelser.˺

Fru Stenborg

.

Å, hvor ofte jeg har følt det samme; men jeg har
ikke kunnet udtrykke det.

Doktoren

.

Nej, det tror jeg nok. Det hører også til den sjæleli-
ge statistik; og det er en videnskab som endnu er meget
lidet udviklet. Men der lar sig eftervise en sammen-
hæng mellem slige ting. Havde for exempel den fyr,
som nu er inde hos Stenborg –

Fru Stenborg

.

Sagfører Krogstad?

Doktoren

.

Ja, havde Krogstad havt et hjem som så at si-
ge havde ligget på solsiden af livet, med alle ån-
delige vinduer mod lyset og ikke imod det fordømte

Faksimile

3.

kolde, klamme nord – jeg kender ham – jeg
tør sige, han var bleven et skikkeligt men-
neske, ligesom vi andre.

Fru Linde

.

Det er han altså ikke?

Doktoren

.

Det kan han ikke være. Umuligt. Han har ikke
været således gift, at han kunde blive det. Et ulyk-
keligt ægteskab er som en koppesygdom; det sætter
ar på sjælen, frue!

Fru Stenborg

.

Og hvad gør så et lykkeligt ægteskab.

Doktoren

.

Det virker som en badekur; det driver alle for-
dærvede safter ud og gir vækst og trivsel til alt
det, som er godt og dygtigt i en mand. Hvad var
der vel blevet af Stenborg, hvis han ikke havde fun-
det sin lille sangfugl –?

Fru Stenborg

.

Hvad? Hvor kan De tro at Thorvald skulde
behøve –?

Doktoren

.

Jeg kender ham. Han var bleven et stykket
af et pligtmenneske, et stykke af en arbejdshest,
{ <...> }et stykke af en pedant – i god betydning.

Fru Stenborg

.

Fy, doktor, nu er jeg vred på Dem.

Doktoren

.

Men er det kanske ikke sandt (ser Stenborg
komme.) Spørg ham bare selv.

Fru Stenborg

.

Nej, nej, nej, lad være. (til Stenborg.) Er han
gået?

Stenborg

.

Ja, nu netop.

Fru Stenborg

.

Thorvald, må jeg forestille dig –; det er
Kristine –

Stenborg

.

Ah; fru Linde! Velkommen. Jeg hørte
netop af Krogstad at {d}De var her.

Fru Linde

.

Af Krogstad –?

Fru Stenborg

.

Hvad kommer det ham ved?

Stenborg

.

Jo, han satte det i forbindelse med sit ærende –

Fru Linde

.

At jeg var her?

Stenborg

.

Ja, han tror at øjne hensigter bag alting.

Fru Stenborg

.

Men hvad vilde han dig da?

Stenborg

.

Det er igrunden en kedelig historie. (til
doktoren) Du ved kanske at Krogstad i det sid-
ste års tid har havt en liden post i Aktie-
banken?

Doktoren

.

Ja, og hvad så?

Stenborg

.

Da jeg modtog posten som direktør, stillet
jeg, blandt andet, også den betingelse at der skul-
de foretages en udrensning i personalet.

Doktoren

.

Og det var nok temmelig nødvendigt, efter hvad
der siges.

Stenborg

.

Mere end man tror. Der har gjort sig protek-
tion og slendrian gældende på en aldeles uforsvar-
lig måde. Det kan jeg ikke finde mig i; jeg vil
begynde med et personale, som jeg i alt kan stole
på. Jeg har derfor sørget for at alle mindre hel-
dige subjekter er bleven opsagte.

Doktoren

.

Det har du gjort ret i.

Fru Linde

.

Og blandt dem er altså Krogstad?

Stenborg

.

Ja, desværre, han først og fremst. Han er al-

Faksimile

deles ikke pålidelig.

Fru Stenborg

.

Å, men Thorvald, han er dog en ungdomsbe-
kendt af dig.

Stenborg

.

Just derfor må jeg være så meget strængere.
Gid jeg så sandt kunde skåne ham; men det er
mig umuligt. De må ikke tro at jeg er hårdhjertet,
frue! Jeg er det visselig ikke; men jeg har pligter og hen-
syn til det institut jeg skal styre. Jeg har fåt min post
ved opposition imod det bestående system, ved en bro-
schure, ved en række avisartikler og ved en skarp
optræden i sidste generalforsamling. Og nu skulde
jeg begynde med at slå mig selv på munden?

Doktoren

.

Nej, det håber jeg rigtignok du ikke gør.

Stenborg

.

Det kan jeg simpelthen ikke gøre. Min opgave
er først og fremst at arbejde banken op i den offent-
lige tillid, og må derfor må der ske en udrensning.

Fru Linde

.

Og dog gør det mig ondt for de mennesker, det
rammer.

Fru Stenborg

.

Mig også.

Stenborg

.

Mig ikke mindre.

Doktoren

.

Der har vi det! Den Satans humanitet! Om
forladelse, om jeg udtrykker mig noget stærkt.
Men jeg kan ærgre mig sort når jeg hører –. Hvem
er da de menesker, det går ud over? Uduelige
eller uordentlige subjekter, fordrukne mangen-
gang, personer, som benytter sig af sine foresattes
svaghed til at få forskud eller lån, som de al-
drig kan betale.

Stenborg

.

Ja, du er ikke langt fra sandheden.

Doktoren

.

Nå, og hvem er det, dette går ud over igen?
Jo, det er aktionærerne, mig og mange andre
skikkelige mænd. Os er det som udplyndres af
udygtigheden og uordentligheden og slapheden,
så vi aldrig ser en skilling af vore indskudte pen-
ge. Men os beklager ingen. Nej Gud bevares,
vi er ikke forkomne subjekter, vi er ikke druk-
kenbolte, ikke falsknere, ikke løsslupne tugt-
huskandidater; og det er jo slige karle som har
monopol på medlidenheden { <...> }i vor humane tid.

Fru Linde

.

Det er vel også dem, som mest trænger til den.

Doktoren

.

Men vi trænger ikke til de forkomne exem-
plarer af racen; vi kan undvære dem. Læg Dem

Faksimile

efter naturvidenskaberne, mine damer, så skal
De se hvorledes der er en gennemgående lov i
alting. Det stærkere træ tager livsbetingelserne
fra det svagere og fører sig dem selv til nytte.
Ligeså mellem dyrene; de dårlige individer i en
flok må vige for de bedre. Det er bare os Og der-
for går også naturen fremad. Det er bare os
mennesker som med vold og magt holder frem-
gangen tilbage ved at tage sig af de dårlige individer.
– Men død og plage, jeg står her og snakker og glem-
mer rent en patient, jeg skulde se til. Det bæst
var istand til at krepere for mig.

Fru Linde

.

Er det også et dårligt exemplar, herr doktor?

Doktoren

.

En fordrukken slyngel, en minearbejder; har
i fuldskab fåt den højre hånd afskudt. Overlever
han det, så blir han nu rent unyttig –

Fru Linde

.

Men så var det jo bedst at få ham udryddet.

Doktoren

(trækker frakken på.)

Ja, det har De fuldkommen ret i; det er en
tanke, som ofte påtrænger sig os læger, især når
vi går i fattigpraxis. Men hvem vil påtage sig
sligt? Ikke jeg. Jeg vil sletikke tale om at det
er strafbart efter loven; men selv om det ikke

Faksimile

var –. Nej, frue, vi er ikke kommet så langt
i udvikling endnu. Nå, farvel, farvel, mine
damer.

Stenborg

.

Vent, jeg går med dig.

Fru Linde

.

Ja, jeg må også anbefale mig, Nora. Hvor ligger
posthuset?

Stenborg

.

Det skal jeg vise Dem. Vi går sammen –

Fru Linde

.

Tak. (sagte idet hun tager tøjet på) Ikke et
ord til din mand om mig –

Fru Stenborg

.

Å, men Kristine!

Fru Linde

.

Du ser selv, det vilde ikke nytte til noget.

Fru Stenborg

.

Stakkels Kristine. Men kom igen iaften

Fru Stenborg

.

Der er de! Der er de!

(hun løber hen og lukker op; barnepigen
og de tre børn kommer ind.)

Fru Stenborg

.

Kom ind; kom ind; å, I søde velsignede –; ser
du dem, Kristina –

Doktoren

.

Ikke passiar her i luftdraget.

Stenborg

.

Kom, fru Linde, nu blir her ikke udholdeligt
for andre end mødre.

Fru Stenborg

.

Hvor friske og røde I ser ud. Har I nu mo-
ret jer godt? – Ja så, du har trukket Emma og
Bobben på kælket; ja, du er en flinkt gut, Alt. Å,
lad mig holde ham lidt, Anna! (tager den mindste
på armen og danser om med ham.) Ja, ja, jeg
skal danse med dig også – Hvad? Har I kastet sne-
bo{d}ld? Å, der skulde jeg havt lyst til at være
med. Nej, lad mig klæde dem af, Anne. Gå du
ind; du ser så forfrossen ud. Der står varm kaffe
til dig.

Fru Stenborg

.

Ja så, så der var en stor hund, som løb efter
jer? Men den bed ikke? Nej, den bider ikke artige

Faksimile

børn. Ikke se i pakkerne, Emmy! Hvad det
er? Ja, det skulde I bare vide?. Å nej nej, det
er noget fælt noget. Så? Skal vil lege? Hvad
skal vi lege? Gemmespil! Ja, lad os lege
gemmespil –. Alf skal gemme sig først. Skal jeg?
Ja, lad mig gemme mig først. –

Krogstad

.

Om forladelse, fru Stenborg –

Fru Stenborg

(springer med et let skrig halvt ivejret.)

Ah, hvad vil De?

Krogstad

.

Undskyld. Entrédøren stod påklem; der må
nogen have glemt at lukke den.

Fru Stenborg

(rejser sig.)

Faksimile

Min mand er ikke hjemme, herr Krogstad.

Krogstad

.

Jeg ved det. Jeg så ham gå nedover gaden.

Fru Stenborg

.

Ja – hvad vil De så her?

Krogstad

.

Tale med Dem.

Fru Stenborg

.

Med –? (til børnene, sagte) Gå ind til Anne.
Men vær nu stille og artige. Hvad? Nej, den frem-
mede mand vil ikke gøre mamma noget ondt.
Når han er gåt, skal vi lege igen.

(hun fører børnene ind i værelset til venstre,
og lukker døren efter dem.)

Fru Stenborg

(sagte, spændt.)

De vil tale med mig{;}? siger

Krogstad

.

Ja, jeg vil det.

Fru Stenborg

.

Idag –? Men vi har jo endnu ikke den første
i måneden –

Krogstad

.

Nej, fru Stenborg; vi har lille julaften. Det
vil komme an på Dem selv, hvad D jul De vil få.

Fru Stenborg

.

Hvad er det, De vil? Jeg kan aldeles ikke idag –

Krogstad

.

Det skal vi foreløbig ikke tale om. Det er
noget andet. De har dog vel tid et øjeblik –?

Fru Stenborg

.

Å ja, ja visst; det har jeg nok; endskønt –

Krogstad

.

Jeg s<...> Godt. Jeg s{å}ad over i Holts restauration
og så Deres mand gå nedover gaden –

Fru Stenborg

.

Ja vel.

Krogstad

.

<...> – med en dame –

Fru Stenborg

.

Det var fru Linde.

Krogstad

.

Den dame har jeg kendt før.

Fru Stenborg

.

Hun fortalte meg det.

Krogstad

.

Fortalte hun ikke mere?

Fru Stenborg

.

Nej; aldeles ikke.

Krogstad

(mistroisk.)

Hun; – som sagt, hun har engang krydset
mine veje, og nu lader det til at hun vil gøre
det for anden gang.

Fru Stenborg

.

Men jeg begriber sletikke –

Krogstad

.

Vil De svare mig ligefrem på et spørgsmål?
Er fru Linde kommen herind for at søge sig en
stilling?

Fru Stenborg

Ja, det er hun.

Krogstad

.

Det skulde vel ikke være en ansættelse i Aktie-
banken, som hun –

Fru Stenborg

Men jeg indser ikke –

Krogstad

.

Det skulde vel ikke være derfor at den post, som
jeg nu skal jages væk fra?

Fru Stenborg

.

Herr Krogstad, jeg indser ikke at jeg skylder
Dem noget regnskab –

Krogstad

.

Om vort regnskab skal vi siden tale. – De ved kan-
ske at jeg er opsagt.

Fru Stenborg

.

Ja.

Krogstad

.

På Deres mands foranstaltning?

Fru Stenborg

.

Ja.

Krogstad

.

Fru Stenborg, De må sørge for at jeg behol-
der min post i banken.

Fru Stenborg

.

Jeg? Hvor kan De tro at jeg har nogen sådan
indflydelse på min mand?

Krogstad

.

Å, herr bankdirektøren er vel ikke fastere end
andre ægtemænd.

Fru Stenborg

.

Taler De ringeagtende om min mand, så
viser jeg Dem døren.

Krogstad

.

Fruen er modig.

Fru Stenborg

.

Jeg er ikke bange for Dem længer. Når nytår
er over skal jeg snart være ude af det hele.

Krogstad

.

Hør mig, frue. Når jeg kæmper som på li-
vet for at beholde min post i banken, så er det
ikke for gagens skyld.

Fru Stenborg

.

Hvorfor da?

Krogstad

.

Det er fordi denne post er som et slags tillids-
post; det er den eneste ansættelse, nogen har villet
betro mig. De ved naturligvis ligeså godt som

Faksimile

alle andre at jeg engang for en del år siden har
gjort mig skyldig i en ubesindighed?

Fru Stenborg

.

Jeg har hørt om noget sådant.

Krogstad

.

Sagen kom ikke for retten; men alle veje blev
ligesom stængte for mig med det samme. Så
slog jeg ind på de forretninger, som De jo ved. No-
get måtte jeg jo gribe til; og jeg tør sige, jeg har ik-
ke været blandt de værste. Men nu må jeg
ud af alt dette. Mine sønner vokser til; for de-
res skyld må jeg se at skaffe mig tilbage så me-
gen borgerlig agtelse, som muligt. Denne post
i banken var ligesom det første trappetrin; og nu
kommer Deres mand og sparker mig væk fra trap-
pen og jeg står nede i sølen igen.

Fru Stenborg

.

Men for {g}Guds skyld, herr Krogstad, det står ik-
ke i min magt at hjælpe Dem.

Krogstad

.

Jeg har midler til at tvinge Dem.

Fru Stenborg

.

De vil dog vel ikke fortælle ham at jeg skyl-
der Dem penge?

Krogstad

.

Hvis jeg nu gjorde det?

Fru Stenborg

.

Det vilde være skammeligt handlet af Dem.
(brister i gråd) Denne hemmelighed er min
glæde og min stolthed. Nu havde jeg glædet mig
så inderligt til at få det hele betalt ved at spare
og arbejde, og så engang i tiden fortælle min
mand at det var mig –. Og så kan De nænne –!
(hæftigt.) Men gør De det kun! Da skal De {m}net-
op ikke beholde posten! De vil udsætte mig for
frygtelige ubehageligheder; men da vil også min
mand se, hvilket slet menneske De er; og da får
De slet ikke beholde posten.

Krogstad

.

Blot ubehageligheder?

Fru Stenborg

.

Min mand vil naturligvis betale, hvad
jeg skylder Dem.

Krogstad

.

Enten har De ikke nogen stærk hukommel-
se eller også har De ikke videre skøn på for-
retninger. Jeg får nok sætte Dem lidt grundigere
ind i sagen.

Fru Stenborg

.

Hvorledes det?

Krogstad

.

Da Deres mand var syg, kom De til mig
for at få låne tolv hundrede specier.

Fru Stenborg

.

Jeg kendte ingen anden.

Krogstad

.

Jeg loved da at skaffe Dem beløbet.

Fru Stenborg

.

De { <...> }skaffed det jo også. <...>

Krogstad

.

Jeg loved at skaffe Dem beløbet på visse be-
tingelser. De var dengang så optagen af Deres
mands sygdom og så ivrig for at få rejsepenge
at jeg tror De ikke havde videre tanke for alle
biomstændighederne. Det er derfor ikke afvejen
at minde Dem om dette. Nå, jeg loved at skaffe
{d}Dem pengene mod et gældsbevis som jeg affatted.

Fru Stenborg

.

Ja, og som jeg underskrev.

Krogstad

.

Godt. Men nedenunder tilføjed jeg nogle
linjer, hvori Deres fader indestod for gælden.
Disse linjer skulde Deres fader underskrive.

Fru Stenborg

.

Skulde –? Han underskrev jo.

Krogstad

.

Jeg havde sat datum in blanco; det vil sige, De-
res fader skulde selv anføre på hvilken dag han
underskrev papiret. Husker fruen det?

Fru Stenborg

.

Ja, jeg tror nok –

Krogstad

.

Jeg overgav Dem derpå gældsbeviset for at
De skulde sende det i posten til Deres fader.
Ikke så?

Fru Stenborg

.

Jo.

Krogstad

.

Og det gjorde De naturligvis også straks; for
allerede otte–ti dage efter bragte De mig bevi-
set tilbage med Deres faders underskrift. Så
fik De da beløbet udbetalt.

Fru Stenborg

.

Nu ja; har jeg ikke afbetalt ordentlig?

Krogstad

.

Så temmelig, jo. Men, for at komme tilbage
til det vi talte om, – det var nok en tung tid
for Dem dengang, frue.

Fru Stenborg

.

Ja, det var det.

Krogstad

.

Deres fader lå nok meget syg, tror jeg?

Fru Stenborg

.

Han lå på sit yderste.

Krogstad

.

Døde nok kort efter?

Fru Stenborg

.

Ja.

Krogstad

.

Sig mig, fru Stenborg, skulde De tilfældig-
vis huske Deres faders dødsdag? Hvad dag i må-
neden, mener jeg.

Fru Stenborg

.

Han døde den 29. September.

Krogstad

.

Det er ganske rigtigt; det har jeg erkyndiget
mig {(}om. {(}Og derfor er der en besynderlighed
(tager et papir frem) som jeg slet ikke kan for-
klare mig.

Fru Stenborg

.

Hvilken besynderlighed –? Jeg ved ikke –

Krogstad

.

Det er den besynderlighed, frue, at Deres fa-
der har underskrevet dette gældsbevis fem da-
ge efter sin død.

Fru Stenborg

.

Hvorledes? Jeg forstår ikke.

Krogstad

.

Deres fader døde den 2{5}9. September. Men se
her. Her har Deres fader dateret sin underskrift
den 4. Oktober. Er ikke det besynderligt, frue?

Fru Stenborg

(tier.)

Krogstad

.

Kan De forklare mig det, frue?

Fru Stenborg

(tier fremdeles.)

Krogstad

.

Påfaldende er det også at ordene 4. Oktober og
årstallet ikke er skrevet med Deres faders hånd-
skrift, men med en håndskrift, som jeg synes
jeg skulde kende. Se der. Nå det lar sig jo
forklare; Deres fader kan have glemt at date-
re sin underskrift og så har en eller anden
gjort det her. Der er intet ondt i det. Det er
navnets underskrift det kommer an på.
Og den er jo ægte, fru Stenborg? Det er jo vir-
kelig Deres fader, som selv har skrevet sit navn
her?

Fru Stenborg

(efter en kort taushed kaster hovedet højt
tilbage, ser ham fast indi øjnene og siger stolt
og trodsigt:)

Nej, det er ikke. Det er mig, som har skre-
vet hans navn. efter.

Krogstad

.

Hør, frue, – ved De vel at dette er en farlig
tilståelse?

Fru Stenborg

.

Hvorfor det? De skal snart få Deres penge.

Krogstad

.

Må jeg gøre Dem et spørgsmål, – hvorfor
sendte De ikke papiret til Deres fader?

Fru Stenborg

.

Det var umuligt. Min fader lå jo meget syg.
Skulde jeg have bedt om hans underskrift, så
måtte jeg også sagt ham, hvad pengene skulde
bruges til. Men jeg kunde jo ikke sige ham,
så syg som han var, at min mands liv stod
i fare. Det var jo umuligt.

Krogstad

.

Men havde det så ikke været beder at opgive
denne udenlandsrejse?

Fru Stenborg

.

Det var umuligt. Den rejse skulde jo redde
min mands liv. Den kunde jeg ikke opgive.

Krogstad

.

Faldt det Dem aldrig ind, at både De og Deres
mand kunde dø på rejsen, og så blev jeg be-
dragen for mine penge?

Fru Stenborg

.

Det kunde jeg aldeles ikke tage noget hensyn
til. Jeg brød mig sletikke om Dem. Jeg kun-
de ikke udstå Dem for alle de kolde vanske-
ligheder De gjorde, skønt De vidste, hvor
farligt det stod til med min mand.

Krogstad

.

Fru Stenborg, De har åbenbart ikke no-
gen klar forestilling om, hvad det egentlig
er, De har gjort Dem skyldig i. Lad mig da
sige Dem at det var hverken noget mere eller
værre, det jeg engang begik, og som ødelagde hele
min borgerlige stilling.

Fru Stenborg

.

De? De vil bilde mig ind at De skulde
have foretaget Dem noget for at redde Deres hus-
trus liv?

Krogstad

.

Lovene spørger ikke om bevæggrunde.

Fru Stenborg

.

Da må det være nogen meget dårlige love.

Krogstad

.

Dårlige eller ikke så må dommerne døm-
me efter dem.

Fru Stenborg

.

Det tror jeg aldeles ikke. En datter skulde
ikke have ret til at skåne sin gamle syge fa-
der? Skulde ikke en hustru have ret til at red-
de sin mands liv? Jeg kender ikke lovene så
nøje; men jeg er viss på at der må stå etsteds
i dem at sådant er tilladt. Og det ved ikke De
besked om, De, som er sagfører! De må være
en dårlig jurist, herr Krogstad.

Krogstad

.

Tillad mig, frue –

Fru Stenborg

.

Jeg ønsker ikke at høre mere –. De tror at De
kan gøre mig bange; men det lykkes Dem ikke.
Jeg er ikke så enfoldig, som De indbilder Dem.

Krogstad

.

Godt. Jeg siger Dem endnu engang: De står nu
lige på afgrundens rand; {d}De har alt at tabe; hele
Deres fremtid; alt, siger jeg. Skal jeg udstødes for
anden gang, så skal De gøre mig selskab.

Nora

(står en stund eftertænksom, derpå beroliget)

Å hvad –! (giver sig ifærd med at lægge børnens
tøj sammen, men standser dermed) Men –? – –
Nej, men det er jo umuligt! Jeg gjorde det jo af
kærlighed.

Børnene

(i døren tilvenstre.)

Mamma, er den fremmede mand gået?

Nora

.

Ja; men tal ikke til pappa om at her var nogen.

Børnene

.

Nej, men vil du så lege med os igen?

Nora

.

Nej, nej, ikke nu, børn.

Børnene

.

Å men, mamma, du loved det jo.

Nora

.

Ja, men jeg kan ikke nu. Gå ind; jeg har så
meget at gøre. Gå ind; gå ind, kære søde børn.
(hun lukker døren efter dem; derpå tager hun
sit strikketøj, men lader det synke idet, strik-
ker så ivrigt og siger krampeagtigt.) Nej, men
det er jo aldeles umuligt!

Nora

.

Ah, kommer du alt igen?

Stenborg

.

H Ja. Har her været nogen?

Nora

.

Her? Nej.

Stenborg

.

Ikke det? Det var besynderligt. Jeg så Krog-
stad gå ud af porten.

Nora

.

Så? Å ja, det er sandt; Krogstad var her et
øjeblik.

Stenborg

.

Nora, han har været her og bedt dig at du skul-
de lægge et godt ord ind for ham.

Nora

.

Ja.

Stenborg

.

Og du skulde fortie for mig at han havde
bedt dig om det? Du skulde gøre det ligesom af
egen drift?

Nora

.

Ja.

Stenborg

.

Nora, Nora, og det har du kunnet indgå på.
Indlade dig i maskepi med en sådan person.
Sige mig en usandhed.

Nora

.

En usandhed –?

Stenborg

.

Sagde du ikke, at her ingen havde været?
Det må aldrig min lille sangfugl gøre mere.
En sangfugl må have rent næb at kviddre med;
aldrig falske toner –. Nå, nå, nå, det var første
gang; lad os ikke tale mere om det. iafte (sætter
sig foran ovnen.) Ah, hvor her er varmt og
hyggeligt.

Nora

(giver sig ifærd med sine pakker.)

Thorvald!

Stenborg

.

Ja.

Nora

.

Er det virkelig så slemt, det, som den stakkels

Faksimile

5.

stad Krogstad har gjort sig skyldig i?

Stenborg

.

Falskneri. Har du nogen forestilling om
hvad det vil sige?

Nora

.

Men kan han ikke have gjort det af nød?

Stenborg

.

Jo, eller, som så mange, i ubesindighed. Jeg
er ikke så hjerteløs at jeg ubetinget skulde for-
dømme en mand for en sådan enkeltstå-
ende handlings skyld.

Nora

.

Nej, ikke sandt, Thorvald!

Stenborg

.

Jeg har set exempler på at slige mennesker
moralsk har rejst sig igen når deres forgåel-
se straks er kommen for lyset og de har
udstået sin fængselsstraf.

Nora

.

Fængselsstraf –?

Stenborg

.

Ja, der er fængselsstraf for falskneri. Men
således gik det ikke med Krogstad. Hans
forbrydelse blev ikke opdaget før længe bag-
efter, og det er dette, som moralsk har ned-
brudt ham.

Nora

.

Hvorledes –?

Stenborg

.

Tænk dig, hvorledes et sådant menneske
må lyve og hykle og forstille sig til alle sider,
må gå med maske på ligeover for sine aller-
nærmeste, ja, ligeover for sin egen hustru og
sine egne børn. Og dette med børnene er just
det forfærdeligste, Nora.

Nora

.

Hvorfor –?

Stenborg

.

Fordi en sådan dunstkreds af løgn bringer
smitte og sygdomsstof ind i et helt hjems liv;
hvert åndedrag, som børnene tager i et sådant
hus er fyldt med spirer til noget ondt.

Nora

.
(bag ham.)

Er du viss på det, Thorvald?

Stenborg

.

Jeg har ligefrem statistiske beviser for det. Jeg
har jo beskæftiget mig me{d}get med slige undersø-
gelser og jeg har fundet at næsten alle fordærve-
de unge mennesker har ha{r}vt løgnagtige mødre.

Nora

.

Mødre –?

Stenborg

.

Ja, det er især mødrene; men fædrene virker
naturligvis i samme retning; og det har Krog-

Faksimile

stad meget godt erkendt. Og dog har han gået
derhjemme i hele år og forgiftet sine {g}egne
børn i usandfærdighed og forstillelse. Det
er derfor jeg kalder ham moralsk forkom-
men. Derfor skal min søde lille Nora lo-
ve mig ikke at tale hans sag. Din hånd på
det. Nå nå, hvad er det? Ræk mig hånden.
Se så. Afgjort altså. Jeg forsikrer dig, det vil-
de være mig umuligt at arbejde sammen
med ham; jeg føler et ildebefindende i sli-
ge menneskers selskab.

Nora

(drager hånden til sig og går over mod bordet.)

Stenborg

.

Nå, hvad er det?

Nora

.

Der er så varmt; nej, jeg har så meget at bestille.

Stenborg

.
(rejser sig.)

Ja, jeg får også tænke på at få mine forret-
ninger fra hånden. Og så juletræet pyntet,
og så børnene ind, – og så skal vi have en glad
og lykkelig julaften, du min velsignede lille
sangfugl.

(han går ind i sit værelse og lukker døren.)

Nora

.

Nej, nej, nej –! – Å hvad – Det er ikke så.

Faksimile

Jeg vil pynte juletræet. Nej; ikke med mine
hænder!

Barnepigen

(i døren til venstre.)

Frue, børnene spørger om de må få lov til
at komme ind?

Nora

.

Nej, nej, slip dem ikke ind til mig! Behold
dem hos dig, Anna.

Barnepigen

.

Ja ja, frue.

({ <...> }ind i barnekammeret igen.)

Nora

.
(bleg af rædsel)

Fordærve dem? Forgifte –! Nej! Jo; jo! – Men
det er jo umuligt! Dette må være umuligt! Jeg
gjorde det jo af kærlighed!

Nora

.
(angst mod døren.)

Kom der nogen? – Nej, der er ingen. Nej, na-
turligvis; han kommer ikke, idag; det er jo
nytårsaften; og heller ikke imorgen. – Ah,
tosseri! Han kommer naturligvis slet ikke.
Han gør ikke dette. Det sker ikke. Det er umu-
ligt. – O Gud, o Gud, gør noget ved Thorvalds sind,
så han ikke opirrer det frygtelige menneske.
O Gud, o Gud, jeg har jo tre små børn. O gør
det for mine små børns skyld.

Barnepigen

(fra døren til venstre.)

Nu har jeg alting færdig, dersom fruen vil-
de –. Nå så; fruen går ud?

Nora

.

Ja, jeg må ud. Er det ikke forfærdelig lum-
mert her? Jeg synes jeg kvæles.

Barnepigen

.

Men ude er det så skarp vind. Kære frue,

Faksimile

vær endelig forsigtig; De kunde let blive syg.

Nora

.

Ja, hvad gør det? Regner du det for en u-
lykke at blive syg?

Barnepigen

.

Ja, det gør jeg da rigtignok.

Nora

.

Men folk er medlidende imod syge. Der er
ingen som vil gøre en syg noget ondt. – Å jo,
der er dog nogen, som nok vilde gøre det.

Barnepigen

.

Nej, men frue –

Nora

.

Hør, Lene, om der skulde hænde mig noget
ondt, lover du mig at du vil tage dig af børnene –

Barnepigen

.

Men frue, {d}De gør mig så dødelig forskræk-
ket. Fejler De da nogen.

Nora

.

Nej, nej, men ingen kan vide, hvad der kan
hænde. Å Lene, du må aldrig forlade dem, så
længe de trænger til dig. Lover du mig det?

Barnepigen

(grædende.)

Har jeg ikke passet Nora, da hun var liden
og ingen moder havde? Kan Nora tænke at
jeg skulde forlade hendes små børn?

Nora

.

Nej visst, jeg ved det nok, Lene. Å, de kære
velsignede børn kan nok få det godt, om ikke
jeg –. Men det er jo slet ikke sagt, der hænder no-
noget. Der kan ske så meget forunderligt i ver-
den; der er jo så mange mennesker, som blir frelst
fra en stor ulykke. Mangengang kan det bare
være en drøm. Å, hvor det skulde være vidunder-
ligt at vågne og besinde sig og skrige ud, jeg
har drømt, jeg har drømt.

Barnepigen

.

Men i Guds navn, frue –

Nora

.

Du skal ikke se så forskrækket ud. Jeg
har sovet så lidet inat.

Barnepigen

.

Ja, det er alle disse selskabers skyld. Frue,
frue, er det forsigtigt; ude hver eneste aften
i hele juleugen; ude til langt på natten.

Nora

.

Ja, men det er dejligt, Lene – der er musik og
lys, og skønne klæder – og så megen adspredelse;
en glemmer; en tænker ikke – Å, det er dog
dejligt at leve, Lene – at være mig – rigtig leve. Se,
hvor solen skinner – sneen drypper fra ta-
gene; det er ikke koldt, som du sagde – det er
vårvejr – snart har vi våren – og – Våren!

Barnepigen

.

Hvad er det, frue? De er så bleg som et lin.

Nora

.

Å, det var forfærdeligt.

Barnepigen

.

Hvilket? Hvad for noget?

Nora

.

Jeg kom til at tænke på den forfærdelige
historie, du fortalte da jeg var liden.

Barnepigen

.

Jeg?

Nora

.

Kan du ikke huske den pige borte på vor kant,
som havde været med at dræbe sin fader og som
blev henrettet? Da de hented hende, skreg hun:
nej ikke nu om våren! Ikke nu i solskinnet. –
Ja, det er forfærdeligt at dø om våren og i
solskinnet.

Barnepigen

.

Så sandt jeg lever, doktoren skal ikke før
komme her, før jeg –

Nora

.

Du skal ikke sige et eneste ord til doktoren.
Du gamle dumme Lene – (ler) hvor kan du
lade dig skræmme – ha ha ha – kan du ikke
skønne at jeg spøger med dig –

Barnepigen

.

Nå, så Gud forlade Nora –

Nora

.

Ja, ja, det var stygt af mig. (kæler for hende.)
Vær ikke vred; jeg skal aldrig gøre det mere.
Å, nu ler du! Se så, gå ind til børnene –

Barnepigen

.

Ja, det skal jeg nok. Men aldrig skal jeg glem-
me, hvor red jeg blev.

(hun går ind i børnekammeret.)

Nora

.

Se så. Nu vil jeg ud. Bare ikke tænke. Ba-
re ikke tænke. – Børste af muffen. Dejlige
handsker. Dejlige handsker – Slå det hen –
En, to, tre, fire, fem, sex – (skriger.) { H }Ah,
hvem er det!

Stenborg

(fra udgangsdøren.)

Bevares, hvad er påfærde?

Nora

.

Å, er det dig?

Stenborg

.

Naturligvis. Er det noget at blive bange for,
du lille nar? Men hvor du ser anstrængt ud,
kære Nora. Hvad fejler dig?

Nora

.

Du ved jo, vi var længe oppe inat.

Stenborg

.

Altfor længe. Men det skal have en ende.

Nora

.

Ja, det får snart ende.

Stenborg

.

Heldigvis. Når nytår er over, så begynder
arbejdets tid.

Nora

.

Nytår; – det er allerede imorgen.

Stenborg

.

Og i overmorgen forretninger. Skal du ud –.

Nora

.

Ja.

Stenborg

.

Nu igen? Du har allerede været ude engang
før idag.

Nora

.

Hvis du heller vil, så blir jeg hjemme.

Stenborg

.

Nej gå kun; så får du dine friske roser i kin-
derne igen. Det klæder dig så godt. Min lille al-
fepige må ikke gå her bleg og med trætte øjne.
Jeg må have dig frisk og sund og kvik omkring
mig, hvis jeg skal befinde mig rigtig godt. (kys-
ser hende.) Se så, gå nu; så arbejder jeg imens.
Jeg har været nede i banken og hentet mig
disse papirer hjem.

Nora

.

I banken? Har du allerede –?

Stenborg

.

Det er bare nogle småting, jeg vil sætte mig
nøjere ind i. Farvel; gå nu; men for-
køl dig ikke.

Nora

.

T{o}horvald.

Stenborg

.

Ja.

Nora

.

Dersom nu din lille ekorn bad dig rigtig inder-
lig vakkert om en ting?

Stenborg

.

Hvad så?

Nora

.

Vilde du så gøre det?

Stenborg

.

Først må jeg vide, hvad det er.

Nora

..

Ekornen skulde løbe om og gøre spilopper,
hvis du vilde gøre det.

Stenborg

.

Frem med det.

Nora

.

Lærkefuglen skulde kvidre i alle stuerne,
i hele huset –

Stenborg

.

Nora –

Nora

.

Alfekvinden skulde danse for dig, Thorvald –

Stenborg

.

Jeg forstår. Har du virkelig mod til at komme
med den sag igen –

Nora

.

Jeg beder dig så bønligt, Thorvald!

Stenborg

.

Det har du gjort hver eneste dag i hele ugen.

Nora

.

Ja, men idag vil du føje mig.

Stenborg

.

Jeg føjer dig ikke. Hvad er det for en ide af
dig at frygte således for dette menneske, at
frygte for at jeg skal gøre ham til fiende, at
han skal skrive imod mig i aviserne. Det
er en fornærmelse imod mig, Nora, en dobbelt
fornærmelse først at tro jeg er svag og dernæst
at jeg er bange.

Nora

.

Nej nej nej, det er ikke noen fornærmelse. Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.],
nu kunde vi få det så godt, så roligt og lykke-
ligt her i vort fredelige og sorgløse hjem, du
og jeg og børnene. – Børnene, børnene, Thorvald<...>

Stenborg

.

Børnene? Hvad de?

Nora

.

Å Thorvald, du må føje mig. Husk på, det er

Faksimile

6.

den sidste dag i året. Det er det sidste, jeg be-
der dig om i dette år.

Stenborg

.

Og du kan ville ende året med at sætte en
egensindig grille igennem? Ja, du er egensin-
dig, Nora; du har aldrig lært at bekæmpe,
hvad der kommer op i dig. Det er din fa-
ders skyld. Han var for føjelig imod dig.
Han har visst aldrig kunnet nægte dig
noget. Og det har jeg heller ikke kunnet.
Jeg har også min skyld. Men dette må
blive anderledes; det er til dit eget bedste.

Nora

.

Ja, herefter! Vær stræng, Thorvald, – så
meget du vil; men føj mig bare denne ene-
ste gang. Hører du, Thorvald –

Stenborg

.

Dette skal have en ende.

(ringer på klokke-
snoren ved udgangsdøren.)

Nora

.

Hvad vil du.

Stenborg

.

En afgørelse.

Stenborg

.

Se her; tag dette brev; gå ned med det straks.
Få fat i de et bybud og bed ham besørge det.

Faksimile

Men hurtigt. Adressen står udenpå. Se der
er penge.

Stuepigen

.

Godt.

(går ud.)

Stenborg

.

Se så, min lille sangfugl.

Nora

.

Thorvald, hvad var det for et brev.

Stenborg

.

Et forretningsbrev.

Nora

.

Hvad var det for et brev, Thorvald?

Stenborg

.

Krogstads opsigelse.

Nora

.

Kald det tilbage, Thorvald! Det er endnu tid.

Stenborg

.

Det er ikke tid; han må have det før året
er ude.

Nora

.

Å, kald det tilbage, Thorvald! For min skyld.
For din egen skyld. For børnenens skyld.
Å, Thorvald, du ved ikke, hvad du gør.

Stenborg

.

Har jeg fortjent dette af dig, – denne angst?
Ja, Nora, det er en krænkelse imod mig. Jeg
˹Du kalder det smålige hensyn. Denne stilling er mit livs opgave.
Jeg må nyde den i frihed og skønhed – smålige hensyn!˺

Faksimile

forstår meget godt din tankegang. Du har
en erindring om alle de klager og angivelser
og avisskriverier, som din fader i sin tid
var udsat for og som voldte ham så mange
bitre timer. Og nu frygter du for at jeg –; dette
er det krænkende, Nora. Du burde dog
vide at jeg ikke er angribelig, således som din
fader var det.

Nora

.

Thorvald!

Stenborg

.

Ja, din fader var ingen ordentlig enbeds-
mand, Nora. Jeg kan give dig et bevis; jeg har
ikke villet sige dig det før, men nu skal du
vide det. De tolv hundrede specier, som
han gav dig da du endelig vilde rejse til
Italien, har han ikke engang bogført; ja,
det er ikke engang muligt at se, hvor han
har taget dem fra.

Nora

.

Min stakkers, stakkers fader.

Stenborg

.

Kære velsignede Nora, jeg siger det ikke for
at såre dig, men for at du skal indse, hvilken
forskel der er mellem ham og mig. Jeg bebrejder
jo ikke din fader noget, han var e{n}t ejegodt men-
neske, altfor god; og så <...> lå han jo på dødssengen

Faksimile

dengang.

Nora

.

Å, hvor godt det var at fader døde!

Stenborg

.

Så, så, så! Min lille søde sangfugl. Dette
vil vi ikke have noget af. Hvad er det for no-
get? At tale om at det er godt at dø. Er det for
små sangfugle, som just netop skal til at
leve? Nå, et muntert ansigt, så det rigtig kan lyse
og varme i mig. Er det ikke derfor du er til?

Nora

.

Hvem er det som kommer.

Stenborg

.

Nu angst igen?

Doktoren

.

Goddag, mit herskab. Alt står godt til?

Stenborg

.

Å så tåleligt.

Nora

.

Jo tak, doktor.

Stenborg

.

Men du selv ser ikke vidre godt ud.

Doktoren

.

Med mig går det nedover; det er der ikke noget
at gøre ved.

Stenborg

.

Åa men kære {d}ven.

Doktoren

.

Jo jo, du. Det kan ikke nytte at lyve for sig selv.
Jeg har i disse dage foretaget et generalopgør af
min indre status. Et forbandet miserabelt resul-
tat. Jeg kan være så temmelig sikker på at dette
er den sidste nytårsaften jeg oplever. Idag om
et år ligger jeg og rådner oppe på kirkegården.

Nora

.

Uh, det er skrækkeligt –

Doktoren

.

Nå, engang skal man jo deran. Men således
at bøde for en andens skyld. Er der retfærdig-
hed i dette. Og dog råder der i enhver familje en
ubønhørlig gengældelse. Det er min faders lys-
stige løjtnantsdage, som min arme rygmarv
må svie for.

Stenborg

.

Nå, med den rygmarv kan du holde det længe
ud endnu.

Doktoren

.

Som en Lazarus; det er ikke videre lokkende.
Ja, for et friskt og lykkeligt menneske må det
være en fortvivlet sag at skulle afsted. For den,
der har et hjem, en kær kreds omkring sig –

Nora

.

Farvel.

Doktoren

.

Skal De ud?

Nora

.

Ja, ja; jeg må ud i frisk luft. Farvel.

(hun går ud.)

Doktoren

.

Fejler der hende noget.

Stenborg

.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige; sådan har
hun været hele ugen, i en unaturlig ophidset
tilstand; hun gør sig allehånde unødvendige
bekymringer; det er som hun ikke kan trives
hjemme i huset; med børnene leger hun ik-
ke mere –

Doktoren

.

Det er den store forandring i eders stilling –

Stenborg

.

Ja, det må komme deraf. Det er som om
hun idelig ængstes af den tanke at det ikke
skal vare ved.

Doktoren

.

Ja vel, ja vel.

Stenborg

.

I begyndelsen var hun så overstadig lykke-
lig ved det. Du kan tænke dig – hun, med sit
lette livsglade sind, hvad måtte ikke det være
for hende således med engang at blive sat ind
i en sorgløs ja en overflødig tilværelse. Min stak-
kers lille Nora; jeg bebrejder mig at jeg ikke med

Faksimile

større varsomhed forberedte hende.

Doktoren

.

Ja, det burde du kanske have gjort.

Stenborg

.

Men jeg kunde jo ikke ane –, og desuden kunde
jeg ikke nægte mig den glæde at se hende så strå-
lende lykkelig.

Stenborg

.

Hvad? Kommer du allerede igen?

Nora

.

Ja, jeg kunde ikke holde det ud. Der kom
sådan en angst over mig; en kan jo aldrig vi-
de, hvad der sker når en er ude. Jeg må se
til børnene –

(går mod døren og lægger hånden på klin-
ken, men drager den hurtigt tilbage.)

Stenborg

.

Hvorfor går du ikke ind.

Nora

.

Nej, nej, ikke ind til dem. Det behøves ikke;
jeg hører alt er stille; jeg vil være her hos dig.

Stenborg

.

Ja, mit selskab må du undvære et halv times
tid, kære Nora.

Nora

.

Å nej, nej, Thorvald, gå ikke ud.

Stenborg

.

Det tænker jeg ikke på; jeg må ind og arbejde.
Men Rank vil blive lidt – (gør tegn til ham.)
Var det ikke så? Jeg syntes du sagde –

Doktoren

.

Jo, jeg vil gerne drive lidt om på det nye tæppe.

Stenborg

.

Og jeg stænger min dør. Ingen ind, ingen freds-
forstyrrere; ingen ekorne mellem papirerne –

(går ind i sit værelse og skyder slåen for indenfra.)

Nora

(tager hat og kåbe af.)

Synes De ikke her er frygtelig varmt, Doktor?

Doktoren

.

Nej, tvertimod.

Nora

.

Fryser De kanske?

Doktoren

.

Heller ikke. Her er jævnt behageligt som altid.
Det er en af de forunderlige gaver, som mange kvin-
der har, – kommer man ind i deres stuer, så er det
som om man gennemstrømmes af et mildt
velvære.

Nora

.

Ja ja, her er godt at være.

Doktoren

.

Ja, ikke sandt? Vi ungkarle har en skarp sands

Faksimile

for sligt. Og så forstår vi at sætte pris på det, – skøn-
ne på det. Det gør de gode ægtemænd ikke
altid. De blir så forvente; de synes at al den
velsignelse er noget, som skal så være, noget,
som ganske naturligt følger deraf at man
lever. Det er med det, som med en stadig jævn
larm; man lægger først mærke til den, når
den ophører. Jeg er næsten viss på at det går
Stenborg ligedan. Nu da deres forholde til-
lader det, skulde De engang imellem rejse fra
ham på et p{å}ar dage.

Nora

(efter et kort ophold.)

Tror De han vilde savne mig meget, hvis jeg
var borte.

Doktoren

.

Forsøg.

Nora

.

Å nej, nej, nej. For Guds skyld, tal ikke så.
Hvem gør sligt frivillig? Rejse fra ham og børnene.

Doktoren

.

Det vidste jeg nok. Men med ham da, frue?
Med både ham og børnene.

Nora

.

Ja, det vilde være dejligt.

Doktoren

.

Komme lidt ud; få se stort åbent hav igen, –

Faksimile

De, som holder så meget af havet.

Nora

.

Å ja, havet, havet! Er ikke havet herligt!

Doktoren

.

Og så det, at se hjemmet på frastand, i et nyt lys.

Nora

.

Og komme tilbage igen, gå omkring i sine egne
stuer, bringe så mange dejlige sager med, ordne
og pynte, lege med børnene, se dem trives og vokse
os – – (i skrækslagen) Ah –

Doktoren

.

Hvad fejler Dem?

Nora

.

Å det var intet; det var noget, jeg kom til at
huske på, noget jeg var kommen bort fra.

Doktoren

.

Må jeg føle Deres puls.

Nora

.

Nej, nej, jeg fejler intet; jeg forsikrer Dem –

Doktoren

.

Åndeligt fejler De ialfald noget. Tror De, det
kan nytte Dem at nægte det for mig. Og hvorfor
vil {d}De nægte det? Hvorfor skjule noget for en
gammel ven? For det er jeg dog? Ikke sandt.

Nora

.

Å { D } doktor Rank!

Doktoren

.

Nå, hvad er det?

Nora

.

Nej, nej, jeg kan ikke. – Jo, sig mig en ting, doktor.
Er Thorvald nu ganske stærk?

Doktoren

.

Ja, det er han da rigtignok.

Nora

.

Er De ganske viss på at han nu vilde kunne
udholde en stor rystelse, en stor sorg eller så-
dant noget?

Doktoren

.

Hvilken rystelse eller sorg skulde det være.

Nora

.

Det kan jeg ikke vide; der kan jo hænde
så meget. Dengang han var syg sagde De
at han måtte vogte sig for alle stærke sinds-
bevægelser.

Doktoren

.

Ja dengang.

Nora

.

Tror De nu igrunden at Thorvald holder
så umådelig meget af mig?

Doktoren

.

Men kære fru Stenborg –

Nora

.

Det vilde kanske være godt om han ikke
gjorde det. Og jeg synes, han måtte dog kun-
ne udholde det; han måtte dog kunne over-

Faksimile

leve det.

Doktoren

.

Hvilket, frue? Hvilket?

Nora

.

Hvis der nu tilstødte mig noget. Doktor,
jeg er så forfærdelig anges. Mit hoved er så
fortumlet. Hvis jeg nu gik fra forstanden.

Doktoren

.

Hvad skal det sige? Hvor kommer {d}De på
slige tanker?

Nora

.

Å man kan jo aldrig vide –. Eller hvis der
tilstødte mig noget andet; hvis jeg ikke kunde
være længere sammen med ham –

Doktoren

.

Hvad?

Nora

.

Å doktor, han måtte dog kune overleve
det.

Doktoren

.

Kære fru Stenborg; dette er griller, som De af
al magt må bekæmpe.

Nora

.

Ja vel; ja vel, det skal jeg nok. Men sig mig,
tror De ikke at Thorvald, ligesom andre mænd,
vilde overleve det, hvis han ikke fik beholde
mig.

Doktoren

.

Ja, ser De, dette, at tage sin død over noget, det
er i de fleste tilfælde egentlig kun en tale-
måde, i al fald for mandfolkenes vedkom-
mende. Man overlever igrunden alt, kære
frue. Straks, når slaget rammer en, synes man
dette kan umuligt udholdes, umuligt bæres.
Men så går tiden, dag for dag, man lærer at fin-
de sig tilrette i det uundgåelige, man kommer
ind i nye forbindelser –

Nora

.

Nye forbindelser –!

Doktoren

.

Nu ja, jeg mener –

Nora

.

Nye forbindelser –! Det har jeg ikke tænkt
på. Men nej, nej, nej!

Doktoren

.

Jeg må tale med Stenborg.

Nora

.

Hvad vil De tale om?

Doktoren

.

Om Deres tilstand.

Nora

.

Det gør De ikke! Det skal De ikke gøre!

Doktoren

.

Jeg må gøre det. Dette her er mig noget så

Faksimile

uforklarligt og så betænkeligt –

Nora

.

Å, jeg beder Dem, ængst ham ikke.

Doktoren

.

Vær rolig, jeg skal være så skånsom, som
muligt; men både for hans og for Deres
skyld må vi finde på en udvej –

Nora

.

Å der findes ingen udvej til at komme
bort fra dette.

Doktoren

.

Fra hvilket?

Nora

.

Fra det som forestår; jeg ved ikke, men
jeg aner –

Doktoren

.

Hm – (banker) Luk op, jeg må tale med dig.

Stenborg

.
(lukker op.)

Nå?

Doktoren

.

Hør her – (sagte) Vær rolig, frue!

(de går ind; man hører dem stænge indenfor.)

Nora

.
(lytter ved døren.)

Hvad taler de om? De hvisker. Hvad siger
han om mig? Hvad tror han? Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.], endnu er

Faksimile

der ikke –. Ind til børnene. (standser ved
døren tilvenstre.) Nej, nej, ikke se dem.

Nora

.

Å Kristine, er det dig? Hvor godt at du kommer.

Fru Linde

.

Jeg hører, du har vært oppe og spurgt efter mig.

Nora

.

Ja, men du var netop gået ud. Hvor godt at
du kommer, Kristine. Jeg trænger så meget til
at se dig og tale med dig.

Fru Linde

.

Og jeg kommer for at takke din mand –

Nora

.

Ved du det allerede?

Fru Linde

.

Ja, jeg fik netop brevet. Er han kanske
ikke hjemme?

Nora

.

Jo, men doktor Rank er hos ham. Sæt
dig her hos mig så længe. Nej, ikke sidde. Jeg
har en sådan uro. Lad os gå op og ned.

Fru Linde

.

Kære Nora, du er visst ikke vel.

Nora

.

Å jo, å jo. Så du ved det altså? Du fik brevet,
sagde du?

Fru Linde

.

Ja, netop som jeg vilde gå ud. Å, det er en stor
velgerning, din mand har vist mig.

Nora

.

Gid du må komme til at føle deg lykkelig.

Fru Linde

.

Jeg føler mig allerede lykkelig. I min stilling
gives der ikke nogen større lykke end at vide
sig tryg.

Nora

.

Ja, det har du ret i; det er en stor lykke at vide
sig tryg.

Fru Linde

.

Ak, du kan ikke skatte den utry følelse, så-
ledes som jeg; du har aldrig været pint af utryg-
hedens angst.

Nora

.

Ikke det. Har jeg ikke været pint af angst for
min mands liv?

Fru Linde

.

Det er sandt. Nå, lykkeligvis er den tid forbi.

Nora

.

Ja, tryg, tryg. Det er rigtignok en stor ting. Der er
ingen større lykke i verden. (ringer.) Men hvem
kan føle sig rigtig tryg? (Stuepigen viser sig i
døren.) Bring the ind. –

Fru Linde

.

Du skal vel i selskab ovenpå imorgen?

Nora

.

Imorgen? Ja, ja visst. Jeg vil gå derop. Der
skal være børnefest. Jeg vil gå for børnenes
skyld. (Pigen bringer theen.) Så tak, flyt bor-
det lidt nærmere til ov{ <...> }nen <...> . Og bring os så lampen.

Nora

.

Se nu, må du tage plads og gøre dig det ma-
geligt.

Stuepigen

(bringer lampen og sætter den på divanbordet.)

Er der ellers noget, frue?

Nora

.

Nej tak.

Nora

.

Nu skal du smage ægte the, Kristine. Den har
jeg altid af første sort.

Fru Linde

.

Og thetøjet også. Hvor det er smukt og smag-
fuldt. Og hvor det altsammen passer sammen.

Nora

.

Ja, således vil Thorvald have alting; der skal
være stil i det, siger han, ellers støder det hans
øje. Vil du se, mønsteret på kopperne svarer
til mønsteret på servietterne.

Fru Linde

.

Ja, I har det rigtignok dejligt.

Nora

.

Å, herefter skal vi få det endnu dejligere. – Her-
efter –!

Fru Linde

.

Hvad fejler dig, Nora?

Nora

.

Å Hys; det var intet; det var blot et sting i
siden. Se her; du tag skammelen under fød-
derne. Nu sidder vi godt. – Ikke sandt.

Fru Linde

.

Jo. Du har rigtignok en egen evne til at
gøre det hyggeligt.

Nora

.

Det siger Thorvald også.

Fru Linde

.

Ja, hvad skulde der blive af din mand, hvis
han ikke havde dig.

Nora

.

Hvis han ikke havde –? Hvor falder du på det?
Hvorfor skulde han ikke have mig?

Fru Linde

.

Jo naturligvis. Jeg siger: hvis han ikke havde
dig.

Nora

.

Tror du ikke der kunde findes nogen, som
kunde gøre det ligeså godt for ham.

Fru Linde

.

Ikke i hans øjne.

Nora

.

Man ser dog ofte at en mand kan glemme
sin første kone.

Fru Linde

.

Ja, ligesom mangen kone kan glemme sin
første mand.

Nora

.

Men kan du begribe det, Kristine?

Fru Linde

.

Å jo, det kommer an på –.

Nora

.

Ja, men nu det at skilles; det synes jeg ikke
at jeg kan begribe.

Fru Linde

.

Nej du. Men det sker jo dog, kære Nora; og det
må ske.

Nora

.

Ja, ja, jeg ved det nok; men jeg synes, det må
være så forfærdeligt, så aldeles umuligt at over-
leve –

Fru Linde

.

Ja visst nok må det være en tung strid.

Nora

.

At skulle forlade sit hus, alt, aldrig få lov
til at se det igen, vide at det er der altsammen,
men at en selv er ligesom død for det –. Sig mig,
Kristine, hvorfor er det i almindelighed at ægte-

Faksimile

folk skilles?

Fru Linde

.

Det kan jo være at de ikke passer sammen eller
at den ene bringer skam over den anden.

Nora

.

Da skiller en mand sig fra sin hustru?

Fru Linde

.

Ja, det gør han vel i de fleste tilfælde.

Nora

.

Men undertiden tilgiver han hende vel og-
så?

Fru Linde

.

Det hænder visst; men synes du det vilde være
bedre?

Nora

.

Nej, du har ret. Det vilde ikke være bedre. –
Og børnene, dem får jo ikke en sådan ulykkelig
fraskilt hustru heller ikke beholde? Er det
virkelig så?

Fru Linde

.

Ja jeg tror; det vil sige, hvis hun er den skyl-
dige.

Nora

.

Å skyldig, skyldig; hvad vil det sige, at være
skyldig. Har en hustru ikke ret til at elske sin
mand.

Fru Linde

.

Jo netop; sin mand – blot sin mand.

Nora

.

Ja naturligvis, hvem tænker på andet? Men
den lov er uretfærdig, Kristine. Man kan ty-
delig mærke at det er mændene, som har gjort
den.

Fru Linde

.

Aha, du er begyndt at kaste dig på kvindespørgs-
målet?

Nora

.

Nej, det bryder jeg mig aldeles ikke om. Gør
du kanske det.

Fru Linde

.

Nej på ingen måde. Det må andre om; jeg
har nok med at kæmpe for mig selv.

Nora

.

Jeg også.

Fru Linde

.

Du?

Nora

.

Ja det vil sige – jeg tænker på {d}alle de ulykkelige
mødre og de ulykkelige små børn. Kristine, at vide
sine små børn i fremmedes hænder!

Fru Linde

.

Heller det, end hos en forbrydersk moder.

Nora

.

Å, der gives forfærdelige ting i verden.

Stuepigen

(dæmpet.)

Frue –!

Nora

(vender sig, farer op, sagte og bævende.)

Der er han!

Fru Linde

(ligeså.)

Han! Hvad vil han!

Nora

(til pigen.)

Godt, godt; gå.

Krogstad

.

Jeg forstyrrer kanske damerne?

Nora

.

Hvad vil De? Min mand er ikke hjemme.

Krogstad

.

Jeg tror dog han er derinde.

Nora

.

Ja, men han er ikke at få itale.

Krogstad

.

Behøves heller ikke –

Nora

.

Gå, Kristine; gå ind til børnene.

Fru Linde

.

Nora, hvad er dette.

Stuepigen

.
(dæmpet.)

Frue –

Nora

.

Gå, gå, Kristine; jeg må tale med denne
mand.

Fru Linde

.

Jeg forstår.

Nora

.

Å du forstår intet.

Fru Linde

.

Kr Jeg forstår. Krogstad – hvor er De kom-
men hen?

Krogstad

.

Did hen hvor – De har drevet mig.

Fru Linde

.

Ah –

Krogstad

.

Nu er det for sent.

Fru Linde

.

Krogstad – vi må tales ved siden.

Krogstad

.

For sent.

Nora

.

Gå, gå[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] –

Nora

(spændt.)

Nu?

Krogstad

.

Ja nu.

Nora

.

Herr Krogstad, De gør det ikke.

Krogstad

.

Har han betænkt sig på at gøre det?

Nora

.

Ja men jeg, jeg er jo ikke skyld i det.

Krogstad

.

Hustruen får lide for mandens skyld.

Nora

.

Å, de ved ikke hvorledes jeg har kæmpet at talt
Deres sag.

Krogstad

.

Gjorde De det af deltagelse for mig.

Nora

.

Å jeg har kæmpet for livet i disse dage.

Krogstad

.

Bah, livet, livet. Jeg tænkte også at det galdt
livet dengang det kom op om mig – men De ser
det selv, frue, jeg har overlevet det.

Nora

.

Ja De – men hvorledes –

Krogstad

.

Hvorledes –?

Nora

.

Jeg kan dog ikke leve et sådant liv, som – som –

Krogstad

.

Som jeg, mener De –

Nora

.

Tilgiv mig –

Krogstad

.

De skal se, De finder Dem nok tilrette med tiden.

Nora

.

Herr Krogstad, tænk på mine små børn –

Krogstad

.

Tænkte Deres mand på mine bø{ <...> }rn, da han
stængte den sidste redningsvej for mig?

Nora

.

Å Gud, å Gud, at skulle dø så ung – at skulle dø fra
min mand og mine børn –

Krogstad

.

Og De vil indbilde mig at De har mod til at dø – ha-ha –

Nora

.

Det tror De ikke?

Krogstad

.

Tror De det selv?

Nora

.

Jeg har ikke tænkt på andet i disse dage.

Krogstad

.

Kan være. Men måden. Gift? Er ikke så let at få.
Skyde sig? Det skal der adskillig færdighed til, Fru Helmer.

Faksimile

Hængning? Fy, der er noget stygt i det – man blir skå-
ret ned; det vil De aldrig bekvemme Dem til.

Nora

.

Hører De det, som suser?

Krogstad

.

Elven. Ja naturligvis, det er den, De har tænkt
på. Men har De ikke bare tænkt så løseligt.
Tænk nu at skulle sætte det iværk. Ud af huset ved
nattetid – ned i det fossende sorte vand – rives
med, drages under isen – kæmpe, kvæles, fiskes
op – engang, langt nede – og i hvilken forfatning –

Nora

.

Å, det er forfærdeligt – å at jeg ikke – – å det er
forfærdeligt –

Krogstad

.

Hvilket frue –

Nora

.

Det ser det jo; det kan ikke nytte at skjule; jeg
har ikke mod til at dø.

Krogstad

.

Det tænkte jeg nok; men jeg vilde dog have visshed.

Nora

.

Og så?

Krogstad

.

Behøves heller ikke. Der får ingen anden end
Deres mand noget at vide.

Nora

.

Å men netop han må jo ikke –

Krogstad

.

De har visst læst i romaner om skurke, som aldrig
drives af andet end hævn. Nå, det kunde være ganske
fornøjeligt om alle mennesker kunde sige: se, bank-
direktørens frue er ikke et hår bedre, end den vinkel-
skriver Krogstad, som bankdirektøren har jaget bort –

Nora

.

Men De vil intet åbenbare?

Krogstad

.

Jeg har ikke råd til det frue. I den første fortviv-
lelse tænkte jeg på det; men jeg har ikke råd
til det. Det er ikke med mig som med romanskur-
kene; jeg har fire børn at forsørge; de behøver både
mad og klæder. Jeg har nu i over halvandet år nøjet
mig med de trangeste kår, for at vinde lidt borger-
lig ære igen. Det har Deres mand stængt. Nå så vil
jeg ialfald leve, leve godt, mine børn skal få det
godt – Her er brevet – her får han alt at vide – og så sidder
han som under den et ludende skred; jeg har ham
i min lomme, jeg kan gøre med ham, hvad jeg vil –
fordre hvad jeg vil; han tør ikke kny; det blir den
bortjagede extraskriver, som styrer banken –

Nora

.

Det vil De?

Krogstad

.

Det og intet andet.

Nora

.

Det er at tage hans fremtid fra ham.

Krogstad

.

Han har taget min fremtid fra mig.

Nora

.

Denne bank står for ham som hans livs opgave.
Og den skulde han opgive for at gøre sig afhængig af
Dem.

Krogstad

.

Det vil han gøre af kærlighed til Dem.

Nora

.

Skylden er min. Og jeg som gjorde det af kær-
lighed til ham. K

Krogstad

.

Alle gerninger yngler – men afkommen arter
sig ikke altid som den skulde.

Nora

.

Og dette kan De gøre.

Krogstad

.

Jeg har fire børn.

Nora

.

Herr Krogstad, {d}De gør ikke dette.

Krogstad

.

Her er brevet.

Nora

.

Giv mig det.

Krogstad

.

For at besørge det.

Nora

.

Ja ja.

Krogstad

.

Tak; der er brevkasse på døren; det er kanske
sikrere –

Nora

.

De ved ikke hvad dette drager efter sig.

Krogstad

.

Elven?

Nora

.

Ja, nu må det ske. Går ikke jeg under, så går
min mand.

Krogstad

.

Jeg tror ikke på romaner, fru Helmer.

Nora

.

De er en usling! Ja, De er en usling. Nu frygter
jeg Dem ikke længer – thi nu har jeg ikke længere noget
valg –

Krogstad

.

Å jo – bare Deres mand føjer sig –

Nora

.

Det gør han ikke – han skal aldrig fristes til det.
Nu har jeg mod til alting –

Krogstad

.

Bah –

Nora

.

Ud af dette hjem, som De har ødelagt[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.].

Krogstad

.

Jeg? Ikke {d}De?

Nora

.

Hvad jeg har gjort, har jeg gjort af kærlighed til
min fader og til min mand.

Krogstad

.

Og hvad jeg gør, gør jeg af kærlighed til mine børn.

Nora

.

Deres børn skal aldrig få velsignelse af dette.

Krogstad

.

Tror De ikke?

Nora

.

De skal se, hvad den gerning drager efter sig.

Krogstad

.

Bah!

Nora

.

De skal se! De føler det selv – De er fejg – {d}De vover
det ikke – De går, De tager brevet med Dem.

Krogstad

.
(i entredøren)

Bah! (går)

Nora

.

Usling! – Ah – Brevet. I kassen. – Der ligger
det.

Fru Linde

.

Gik han ikke?

Nora

.

Jo.

Fru Linde

.

Og han kommer ikke igen?

Nora

.

Nu kommer han aldrig mere.

Fru Linde

.

Nora, hvad er det, som fejler dig? Hvad er det,
s{ t }om stikker under alt dette?

Nora

.

Slet intet; men tal ikke til min mand om
at han var her.

Fru Linde

.

Nora, du har noget hemmeligt med ham.

Nora

. (smiler.)

Ja visst; en hemmelig forståelse.

Fru Linde

.

Når man spøger for alvor, er man ikke så
dødsbleg, som du.

Nora

.

Kan du se det?

Fru Linde

.

Din mand vil også kunne se det.

Nora

.

Min mand får intet at se; jeg har fler ansigter
end et.

Fru Linde

.

Nora, Nora, du skaber hulhed omkring dig.

Nora

.

Å, men er her ikke skønt?

Fru Linde

.

Uden sandhed?

Nora

.

Sandhed? Den tør vi ikke tænke på.

Fru Linde

.

Men vilde det ikke være bedre om du kunde det.

Nora

.

Vi må ikke forlange alt; vi må nøjes med intet;
jeg må snart nøjes med – med intet –

Fru Linde

.

Med –?

Nora

.

Med intet.

Fru Linde

.

Nora, det er forgæves at du dølger noget for mig.
Jeg forstår alt. Hvad du fortalte mig første gang.
Denne hemmelighed med Krogstad –

Nora

.

Nå, og hvad så{?}.

Fru Linde

.

Jeg har – jeg har kendt ham i tidligere dage.
Det er mig af vigtighed at vide det. Er han et
slet et foragtigt menneske?

Nora

.

Jeg ved ikke; jeg ved kun at han er forfærdelig.

Fru Linde

.

Hvoraf ved du det?

Nora

(åbner døren til entreen.)

Se; der i kassen ligger et brev.

Fru Linde

.

Fra ham?

Nora

.

Ja.

Fru Linde

.

Til din mand?

Nora

.

Ja.

Fru Linde

.

Jeg må tale med Krogstad.

Nora

.

Det er for sent.

Fru Linde

.

Hvem ved.

Nora

.

For sent, siger jeg – der ligger brevet.

Fru Linde

.

Farvel.

(ud gennem baggrunden.)

Nora

.

Nej, nej; jeg drømmer. Alt dette er en drøm.
(ser ud.) Jo, det ligger der. Der står det skrevet
altsammen.

Nora

.

Kommer du endelig, Thorvald? Hvor dejligt at du
kommer. Fy, skam Dem, doktor, at {d}De holder ham
så længe –

Helmer

.

Vi havde noget at tale om. Hvorledes har min
lille sangfugl det.

Nora

.

Sangfuglen har det dejligt; det kan du da
se.

Helmer

.

Ja, det synes jeg også – (til doktoren.) Men hvad
er det så for noget –?

Doktoren

.

Hm –

Nora

.

Hvilket? Hvad.

Helmer

.

Å slet ingen ting.

Nora

.

Å jo, jeg ved. Ja tænk, doktoren vil endelig
at jeg skal befinde mig ilde.

Helmer

.

Ja ikke sandt; det er noget visvas. Vi befinder
os ilde? Vilde det nu være tid – nu da vi
har alt, hvad vi så længe har ønsket. Nu vil vi
fejre vor nytårsaften i skønhed og ro. Alle forretninger

Faksimile

skal hvile til det nye år.

Nora

.

Ja, ikke sandt, Thorvald?

Helmer

.

Jo, hverken pen eller bog i hånden iaften.
Hm, det er sandt; et må jeg dog først – –

(går mod udgangsdøren)

Nora

.

Hvor vil du hen?

Helmer

.

Blot se efter om der skulde være kommet
breve.

Nora

.

Nej, nej, Thorvald –

Helmer

.

Hvad nu?

˹Nora˺ Helmer

.

Nej, nej, jeg ber dig – der er ingen –

Helmer

.

Lad mig dog se.

Nora

(slår et par akkorder på pi{g}anoet.)

Helmer

(standser ved døren.)

Aha!

Nora

.

Kender du den?

Helmer

.

Vil du virkelig?

Nora

.

Hvad får jeg for det?

Helmer

.

Hvad skulde det være.

Nora

.

Jeg skal sige det siden.

Helmer

.

Nej, straks.

Nora

.

Nej, siden. Har jeg dit ord?

Helmer

.

Er det noget, du før har bedt mig om?

Nora

.

Nej, aldrig. Har jeg så dit ord?

Helmer

.

Ja, så har du det. (til doktoren) Nu skal du
høre. Men cigaretter må til; ægte tyrkiske.

(Han og doktoren sætter sig ved ovnen. Nora spiller
og synger Anitras sang af Peer Gynt.)

Fru Linde

.

Nej, men hvad er dette?

Nora

.

Forstyr ikke.

Helmer

.

Et stykke familjeliv. Hvad siger De til det?

Doktoren

.

Tyrkisk, men skønt; ikke sandt?

Nora

.

Sæt dig til pianoet, Kristine; spil videre.

(Hun drapperer sig med schavler og danser.)

Helmer

.

Hvor hun er dejlig, Rank. Se den fine bøj-
ning med nakken. Hvilken ynde i bevægel-
serne, og hun aner det ikke.

Doktoren

.

En hustru er en god ting.

Helmer

.

En hustru som hun.

Nora

.

Er du nu fornøjet.

Helmer

.

Tak!

Nora

.

Var det smukt?

Helmer

.

Tak, tak!

Stuepigen

(fra højre.)

Bordet er dækket.

Helmer

.

Godt. Men først forretninger –

(åbner entrédøren.)

Nora

.

Hvor vil du hen?

Helmer

.

Se efter brevkassen.

Nora

.

Nej, nej.

Helmer

.

Der ligger et brev.

Nora

.

Tag det ikke! Lad det ligge.

Helmer

.

Men kære Nora –; aha, det er fra Krog-
stad.

Nora

.

Thorvald, tager du det, så springer jeg
ud af vinduet.

Helmer

.

Men Nora –

Doktoren

.

Hm, Helmer –

Helmer

.

Hvad er det, Nora, hvorledes er det fat med dig!

Nora

.

Å intet, men jeg vil have dig hel og holden.
Ikke forretninger iaften – å, du kan jo vide
hvad han skriver om –

Helmer

.

Ja netop, men jeg gad dog se. –

Nora

.

Du loved mig, hvad jeg bad om. Nu vel,

Faksimile

du skal ikke åbne kassen iaften, og heller
ikke imorgen –

Helmer

.

Men min kære lille Nora –

Nora

.

Ikke sandt, doktor, han loved det –

Doktoren

.

Jo, du er bunden, {h}Helmer.

Nora

.

Ingen bekymringer på helligdage –
imorgen får du jo dog ingen tid til forret-
ninger; visiter hele dagen, og selskabet oven-
på om aftenen –

Helmer

.

Godt, lad så være. Idag og imorgen skal jeg
være til for dig – men så, det siger jeg dig –
imorgen, når midnat er over –

Fru Linde

.

Å, De arbejder da vel ikke fra midnat –

Helmer

.

Det er jeg vant til, frue. Men nu tilbords,
og så en skål for det gamle år og for alle skønne
håb i det nye.

Nora

.

Gå foran. Hjælp mig, at få al denne stads af,
Kristine.

Doktoren

(til Helmer, idet de går ind.)

Faksimile

Ser du; hun er aldeles ikke normal.

Helmer

.

Jeg forsikkrer dig, det er ikke andet end bekym-
ring for mig; hun har en tåbelig skræk for dette
menneske.

(de går ind.)

Nora

.

Nu?

Fru Linde

.

Var allerede rejst.

Nora

.

Jeg sagde dig det jo.

Fru Linde

.

Men han kommer igen imorgen.

Nora

.

Hvad nytter det; Thorvald har set brevet.

Fru Linde

.

Ved ikke hvad det indeholder; vi må få det
fat. <...>

Nora

.

Krogstad skriver et andet.

Fru Linde

.

Men er det da så slemt?

Nora

.

Nej, nej, visst ikke; det er tåbeligt af mig.
Lad dig ikke mærke med noget. Gå ind
til dem; jeg hjælper mig selv.

Nora

.
(tager schavlerne af.)

Thorvald i hans magt, nej tak, derfor har
jeg ikke frelst hans liv. Men – nej, nej, nu må
det stå fast. (ser på uhret.) Fem. syv timer
til midnat. Så fireogtyve timer til næste
midnat. Fireogtyve og syv? Enogtredive
timer at leve i.

(hun går ind.)

Fru Linde

.
(springer op.)

Hvad! Allerede? Nej, det er jo ikke –

Nora

.

Hvad! Kristine, sidder du her?

Fru Linde

.

Å, er det dig, Nora?

˹Nora˺ Fru Linde

.

Sidder du her, Kristine?

Fru Linde

.

Ja, jeg vilde gerne se dig pyntet; men jeg kom
forsent. Hjemme hos mig er det koldt og så blev
jeg siddende.

Nora

.

Ja så; men du skal gå igen.

Fru Linde

.

Hvorfor?

Nora

.

Jo, jo, du skal gå.

Fru Linde

.

Kommer du alt så tidligt fra selskabet.

Nora

.

Ja, jeg kunde ikke holde det ud; der var en
kvalm og en hede.

Helmer

.

Men kære Nora, hvad skal det betyde? Går
du fra selskabet så tidligt? Og uden at tage afsked?
Ah, godaften, frue!

Nora

.

Ja, jeg måtte. Jeg vidste at Kristine var her. Hun
skulde se min nye kjole.

Helmer

.

Nå, men kom dog op igen; det går dog umuligt an –

Nora

.

Ja, ja, jeg går op for at hente børnene – men så –
å, jeg kan ikke blive længe deroppe, Thorvald; men du
skal blive; danse, more dig – lov mig det.

Helmer

.

Ja, ja – kom bare. Godnat, fru Linde – og undskyld<...>

Nora

.

Godnat, Kristine – godnat, farvel – du skal ikke

Faksimile

blive længe siddenede, du med dine svage øjne. Se så,
nu har du set mig pyntet. Ikke sandt; den dragt klæ-
der mig godt. Når du tænker på mig – så husk mig
således. Godnat – farvel, Kristine – farvel –

Fru Linde

.

Godnat, kære Nora.

Helmer

.

Kom, kom, nu går { <...> }vi.

Nora

.

Godnat, farvel.

Fru Linde

.
(lytter en stund.)

Hvilken forfærdelig sjæleangst. Og han ser det ikke<...>
Forstår intet. – Men klokken – skulde han ikke –
– (lytter) Ah –

(åbner forstuedøren, det banker tre
gange sagte på den ydre dør. <...> fru Linde åbner. Sagfører Krogstad kommer ind.)

Fru Linde

..

Kom her ind. Her er ingen.

Krogstad

.

De har skrevet mig til. Hvad skal dette betyde.

Fru Linde

.

Ja, jeg måtte; hjemme hos mig var det umuligt –
her er ingen hjemme.

Krogstad

.

Har vi noget mere at tale om?

Fru Linde

.

Vi har meget at tale om.

Krogstad

.

Det trode jeg ikke.

Fru Linde

.

De har aldrig forståt mig.

Krogstad

.

Var der andet at forstå end det ligetil? Der er så
mangen en, som får løbepas når noget fordelagtigere
tilbyder sig.

Fru Linde

.

Tror De at jeg brød med let hjerte?

Krogstad

.

Ikke det?

Fru Linde

.

Krogstad, har De virkelig troet det.

Krogstad

.

Hvorfor skrev De da dengang som ˹De˺ jeg gjorde?

Fru Linde

.

Kunde jeg andet? Måtte ikke alt brydes mellem
os.

Krogstad

.

Ja, for fordelens skyld.

Fru Linde

.

Glemmer De at jeg havde en hjælpeløs moder
og to små brødre. De var uden alle udsigter.

Krogstad

.

Havde De derfor ret til at forstøde mig?

Fru Linde

.

Jeg ved det ikke; jeg har mangen gang spurgt mig
selv, om jeg havde ret til det.

Krogstad

.

Da jeg misted Dem, misted jeg hvert fodfæste i livet.
Se på mig; nu er jeg en skibbruden mand på et vrag.

Fru Linde

.

Hjælpen tør være nær.

Krogstad

.

Det siger De, som selv er med at støde min hånd bort.

Fru Linde

.

Tror De, jeg gør det.

Krogstad

.

Er De ikke med mine forfølgere?

Fru Linde

.

Så? Og hvorfor tror De?

Krogstad

.

Det er ikke første gang en lægger den for had, som en har
forurettet.

Fru Linde

.

Krogstad, det tror De ikke om mig.

Krogstad

.

Hvad skal jeg da tro. Tager De ikke den stilling, som
jeg mister.

Fru Linde

.

Jo.

Krogstad

.

Og det kunde De gøre hvis –?

Fru Linde

.

Jeg har lært at handle fornuftigt; livet og den hårde
bitre nødvendighed har lært mig det.

Krogstad

.

Og livet har lært mig, ikke at tro på talemåder.

Fru Linde

.

Da har livet lært Dem en meget fornuftig ting.
Men på handlinger må De dog tro.

Krogstad

.

Hvorledes mener De?

Fru Linde

.

De sagde at De stod som en skibbruden mand på et vrag.

Krogstad

.

Det har jeg vel grund til at sige.

Fru Linde

.

Jeg sidder også som en skibbruden kvinde på et vrag;
ingen at sørge over og ingen at sørge for.

Krogstad

.

De har selv valgt.

Fru Linde

.

Lad os ikke tvistes om det; for mig lod det sig ikke vælge
anderledes.

Krogstad

.

Ja hvad så?

Fru Linde

.

Krogstad, hvis nu vi to skibbrudne mennesker kun–
de komme over til hinanden.

Krogstad

.

Hvad mener De?

Fru Linde

.

To på et vrag, står dog bedre end en på hver sit.

Krogstad

.

Kristine!

Fru Linde

.

Hvorfor tror De jeg kom hid?

Krogstad

.

Skulde det være –?

Fru Linde

.

Jeg må arbejde, hvis jeg skal bære livet; jeg har arbejdet
hele mit liv igennem, og det har været min største og
eneste lykke. Men nu står jeg alene, så forfærdelig
tom og forladt. At arbejde for sig selv, det er der ingen
glæde i. Krogstad, skaf mig nogen og noget at arbejde for.

Krogstad

.

Jeg Dette tror jeg ikke på. Det er dette overspændte
kvindehøjmod, som går hen og ofrer sig selv.

Fru Linde

(smiler)

Hm, det jeg mindst af alt er, det er overspændt.

Krogstad

.

Og De kunde –? Ved De hvem og hvad jeg holdes for –

Fru Linde

.

De sagde, at med mig var De bleven en anden.

Krogstad

.

Nu ja –?

Fru Linde

.

Kunde det ikke ske endnu?

Krogstad

.

Kristine, er der overlæg i dette? Vi De –? Vil Du –?

Fru Linde

.

Jeg trænger til nogen at være moder for; og Deres børn
trænger til en moder. Vi to trænger til hinanden.
De har sagt, at De behøver at vise omgivelserne at der
er nogen som tør betro Dem et tillidshverv. Jeg tør det.

Kr{istine}ogstad

.

Nu, Kristine, så skal jeg også rejse mig. – Ah, men
jeg glemte –; det er altsammen umuligt –

Fru Linde

.

Hvorfor?

Krogstad

.

De ved ikke –; jeg har foretaget et skridt imod dette
hus –

Fru Linde

.

Det ved jeg.

Krogstad

.

De ved det?

Fru Linde

.

Jeg ved også, hvad fortvivlelsen kan drive en
mand som Dem til.

Krogstad

.

Å, hvis jeg kunde gøre det ugjort!

Fru Linde

.

Det kunde De. Deres brev ligger endnu i kassen.

Krogstad

.

Er De viss på det?

Fru Linde

.

Ganske viss; men –

Krogstad

.

Så forstår jeg. De vil frelse Deres veninde for
enhver pris. Sig det ligesågodt rent ud. Er det så?

Fru Linde

.

Krogstad, den som en gang har solgt sig selv for an-
dres skyld gør det ikke om igen.

Krogstad

.

Brevet skal fordres tilbage.

Fru Linde

.

Nej, nej.

Krogstad

.

Det er endnu tid. Jeg venter her, kræver det, si-
ger at det handler om min afskedigelse – men
at jeg finder mig deri –

Fru Linde

.

De skal ikke kalde det tilbage.

Krogstad

.

Men var det ikke for brevets skyld at De satte mig
stævne her?

Fru Linde

.

Jo, i det første øjebliks forfærdelse; men nu ligger
der et døgn imellem. Helmer må vide alt. Denne
ulyksalige hemmelighed vil undergrave deres ægte-
skab om den får bestå. Fuld klarhed må der være,

Faksimile

dette med fordølgelser og udflugter fører i afgrunden.

Krogstad

.

Kristine, Deres veninde har ikke sagt Dem alt.

Fru Linde

.

Er der andet end gælden –

Krogstad

.

Hm –

Fru Linde

.

Skynd Dem; gå gå[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] – der kommer nogen ned a{ <...> }d
trapperne. Vent mig ˹på gaden˺ i porten ; De må følge[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] mig
til porten.

Krogstad

.

Jeg venter; og De skal få se. Å Kristine,
tak, tak, De har rejst mig op.

(han går hurtigt.)

Fru Linde

.
(tager ydertøjet på.)

Han takker, og det er mig –; ja, nu skal her ta-
ges fat –

Nora

.

Hvad; er du endnu her?

Fru Linde

.

Godnat; imorgen har jeg meget at tale med
dig om.

Nora

.

Imorgen –!

Fru Linde

.

Tro mig, Nora, det er godt at få tale ud –

Nora

.

Ja, ja. Godnat.

Fru Linde

.

Godnat.

Nora

.

Tusende gange godnat. Farvel.

Nora

.

Bring dem tilsengs, Anne Marie – de er så trætte
og søvnige – Å sørg godt for dem. Hvad siger
du? Være lidt hos mamma. Nej nej – det
går ikke – I kan ikke være hos mamma –
Godnat – å endnu en gang – Godnat
godnat – se så – nu må I med – god-
natt alle sammen –

Nora

.

Å, aldrig at skulle se dem mere. Aldrig – aldrig –

Helmer

(kommer)

Se så – nu er det over. Er de tilsengs.

Nora

.

Ja, snart.

Helmer

.

Du er træt?

Nora

.

Å ja, noget.

Helmer

.

Herefter skal min lille Nora skåne sig. Det
skal blive godt at få hvile ud. Ikke sandt?

Nora

.

Jo jeg tror det næsten.

Helmer

.

Bare næsten.

Nora

.

Jo, jo, det skal blive godt.

Doktor Rank

(kommer)

Tør man komme ind så sent.

Helmer

.

Nej, er det dig? Ja vær så god.

Doktoren

.

Jeg fik ikke sagt jer farvel deroppe, og så vid-
ste jeg jo I er to nattefugle –

Helmer

.

Ja, jeg skal endnu arbejde et par timers tid.
Nå, du lod til at more dig godt iaften.

Doktoren

.

Ja, hvorfor ikke. Man vil jo gerne tage den sidste
fornøjelse med.

Helmer

.

Den sidste? Hvorfor skulde det blive den sidste?

Doktoren

.

Hvorfor? Ja, det må du spørge visse hemmelig-
hedsfulde magter om. Men den sidste blir det nu
for mit vedkommende.

Helmer

.

Men kære Rank –

Doktoren

.

Jeg føler det. Der er ikke noget at gøre ved. Nu går
jeg hjem og lægger mig tilsengs og står ikke op i-
gen. Nej, nej, det er så; jeg er ganske på det rene
med den ting. Derfor vilde jeg sige farvel –

Helmer

.

Å men jeg ser dog naturligvis til dig hver dag –

Doktoren

.

På ingen måde. Det skal du ikke gøre.
Jeg vil ikke have det. Der er noget uskønt over
det at ligge og dø. Et sygeværelse er hæsligt; den
fordærvede luft, patientens aftagende kræfter,
hans forandrede udseende, den stramme gule
hud, de glasagtige øjne –. Nej, nej, lov mig det,
Helmer, du kommer ikke. Jeg vil ikke stå i
din erindring sammenblandet med slige ind-
tryk.

Helmer

.

Tror du det blir langvarigt.

Doktoren

.

Næppe. Jeg havde nær sagt desværre. Ja er det ikke

Faksimile

forunderligt hvorledes vi hænger ved det usle liv?
Jeg som læge har så let for at gøre en brat ende
på hele historien; nogle dråber af en flaske –;
et snit med lancetten her over pulsåren –

Helmer

.

Men, Rank – hvad tænker du på –

Doktoren

.

Jeg har ikke mod til det; jeg har min sæl
ikke mod. Jeg ligger heller der og pines og dør tomme-
vis nedenfra. Nå, der kan forresten bli interessante
ob iagttagelser at gøre. Med andre patienter kan man
sådan henimod slutningen ikke godt experimen-
tere. Der er aldrig nogen rigtig besked at få af
dem. På sig selv derimod –; ja, kære venner, det er
nu det eneste, jeg har at glæde mig til her i verden.
Jo, og så mine gode cigarer; for dem kan jeg røge.
Ja, farvel da, og tak for alt godt. Gid det må vare
længe for eder. Nå nå, frue – lad o{g}s ikke blive
følsomme, ikke opføre scener – Farvel –

Helmer

.

Rank, jeg ser dog op til dig.

Doktoren

.

Du slipper ikke ind. Fy for pokker, hvad har
du med døden at gøre – endnu? Du er et sundt lyk-
keligt menneske – nej nej, det er ikke noget for dig.
Nå, farvel altså, og gid I ikke må komme efter
på mange år.

(han går.)

Helmer

.

Det blir et hårdt slag for os, Nora!

Nora

.

Ja.

Helmer

.

Han var så sammenvokset med os. Jeg kan
ikke tænke mig ham borte. Han, med sine lidel-
ser og med sin ensomhed, gav ligesom en skyet
baggrund for vor sollyse lykke. Nå, det er kan-
ske bedst således. For ham ialfald. Og måske
også for os.

(han går ud i forstuen og tager en nøgle op af
lommen.)

Nora

.

Torvald – hvad vil du?

Helmer

.

Tømme kassen. Hvad er det? Har her
været nogen ved låsen?

Nora

.

Ved låsen –?

Helmer

.

Ja visst har det så. Hvad kan det være. Jeg
skulde dog aldrig tro at pigen; her er et stykke
af en hårnål – Nora, det er din –

Nora

.

Så må det være børnene –

Helmer

.

Ja naturligvis – det må du vænne dem af med.

Faksimile

Hm, hm –; { <...> }nå, jeg fik den dog op. – Se her. Vil
du se, hvorledes det ophober sig.

Nora

.

Vil du arbejde nu?

Helmer

.

Ja; jeg må. Jeg får ikke sove alligevel –; dette med
Rank vil ikke komme mig ud af tankerne.
Så, så, min søde lille Nora; jeg ser det har rystet
dig også. Men det må du bekæmpe; du har ikke
godt af det. Du må være glad og lykkelig, min
lille sangfugl. Er det ikke derfor du er til i ver-
den? Det kom os jo ikke uventet. Vi har jo læn-
ge været forberedte. Og som sagt, det er kanske
bedst således – for os. Nu er vi to ganske hen-
viste til hinanden. Så så, ikke så rystet, Nora;
der er ik noget uskønt i dette. Vi vil ikke lade os
tage lykken fra. Nu har vi alt; en uafhængig stil-
ling. Hvor jeg glæder mig til at skulle tage fat; være
min egen uafhængige herre – virke med frie hænder

Nora

:

Ja ja, det skal du, Thorvald!

Helmer

.

Ja, nu går jeg ind sålænge. Godnat, min søde lille
Nora; sid ikke for længe oppe. Du trænger så
stærkt til ro.

Nora

.

Ja, jeg agter også at –; ja gå, Thorvald; godnat;

Faksimile

jeg har snart besørget det sidste.

Helmer

.

Godnat, min lille lærkefugl. Og så imorgen en
ny dag og et nyt liv. Godnat; sov godt. Nu vil jeg
læse brevene igennem.

(han går med ˹brev<...> ˺ papirerne ind i sit værelse.)

Nora

(ser sig en stund om med forvildede øjne; gør
et skridt henimod Helmers dør, men standser
igen; sagte:)

Thorvald, Thorvald, Thorvald!
Aldrig se ham mere! Børnene; aldrig se
dem mere. Det iskolde sorte vand. Å, kan
jeg det! Å, når det var over! Hvad er det? Har
han åbnet det? Læser han! – Farvel, mit hjem,
mit hjem, og han og børnene!

Helmer

.

Nora!

Nora

.
(med et skrig.)

Ah –

Helmer

.

Nora, hvad er dette –

Nora

.

Jeg går jo – du ser jo jeg går.

Helmer

(holder hende tilbage.)

H{ old }vor vil du hen? Ved du, hvad den usling
skriver?

Nora

.

Ja, dræb mig kun! Slå mig!

Helmer

.

Nora!

Nora

.

Slip mig – jeg går jo!

Helmer

.

Forfærdeligt{?}! Er det sandt, hvad han skriver?
Nej nej, det er jo umuligt, at det kan være sandt.

Nora

.

Hvad vil du gøre med mig?

Helmer

.

Du ulyksalige; hvad er det, du har foretaget
dig!

Nora

.

Lad mig komme bort. Slip mig.

Helmer

(låser døren af.)

Intet komediespil. D Her blir du, og står mig
til regnskab. – Ved du hvad du har gjort? – Svar
mig! Ved du det.

Nora

.

Ja, nu ved jeg det.

Helmer

.

Å, hvor forfærdeligt jeg er vågnet op. I alle disse otte
år, – hun som var min lyst og stolthed, – en hyklerske,
en løgnerske – værre, være – en forbryderske – å, denne
bundløse hæslighed i dette – fy, fy –

Nora

(tier.)

Helmer

.

Jeg burde forudset det, anet det. Alle din faders let-
sindige grundsætninger – ti! Alle din faders letsindige
grundsætninger er det, du har taget i arv. Ingen religion<...>
ingen moral, ingen pligtfølelse. Å, hvor jeg er bleven
straffet for at jeg så igennem fingre med ham.
For din skyld gjorde jeg det, og således lønnes jeg.

Nora

.

Ja, således.

Helmer

.

Du har ødelagt hele min lykke, hele min frem-
tid. Jeg er i et samvittighedsløst menneskes vold.
Han kan gøre med mig, hvad han vil, kræve, hvad
det skal være. Jeg tør ikke kny.

Nora

.

Når jeg er ude af verden, så er du fri.

Helmer

.

Å ingen fagter. Slige talemåder havde din fader
også på rede hånd. Hvad nytter det, at du er borte?
Intet. Gør han sagen bekendt, så vil intet menneske
tvivle på at jeg har været vidende om din forbry-

Faksimile

11.

deriske handling. Man vil kanske tro at jeg har til-
skyndet dig. Hele min borgerlige stilling, hele min
virksomhed i livet har du undergravet. Jeg må
tie og tjene ham, eller også går jeg tilgrunde. For-
står du nu, hvad du har gjort imod mig.

Nora

.

Ja.

Helmer

.

Dette er så utroligt, at jeg ikke kan fastholde det.
Men vi må se at komme på det rene. Tag schawlet
af! Tag det af, siger jeg. Jeg må se at tilfredsstille
ham på en eller anden måde. Sagen må dysses
ned. Alt må blive mellem os som før, for verdens
øjne. Men naturligvis kun for verdens øjne. Bør-
nene får du ikke lov til at opdrage; dem tør jeg ikke
betro dig. Å, at måtte sige dette til hende, som jeg
har elsket så højt. Nå, det er forbi; det gælder ikke
længere lykken; det gælder at redde resterne, stum-
perne, skinnet.

Helmer

.

Hvad er det! Så sent! Skulde det forfærdeligste –!
Skulde han –! Skjul dig –

Stuepigen

(i entreen.)

Her kom det brev til fruen.

Helmer

.

Giv her. (han griber brevet og lukker døren.) Ja, det
er (h fra ham. Se der.

Nora

.

Læs du.

Helmer

.

Jeg har knapt mod. Jeg aner det forfærdeligste.
Vi er kanske fortabte både du og jeg. Nej, jeg må
vide det (han bryder brevet ilsomt, løber nogle
linjer igennem; et glædesskrig) Nora!

Nora

(ser spørgende på ham.)

Helmer

.

Nora! – Nej, jeg må læse det endnu en gang.
Jo, jo, så er det. Du er frelst, Nora, du er frelst.

Nora

.

Hvorledes frelst?

Helmer

.

Se her. Han sender dig dit gældsbevis tilbage. Han
skriver at han fortryder og angrer –; at et lykkeligt
omslag i hans liv –; å, det kan jo være det samme
hvad han skriver. Vi er frelste, Nora. Der er intet,
som vidner imod dig. Å, Nora, Nora – nej, først
alt dette afskyelige ud af verden (. lad mig se, (ka-
ster et blik på forskrivningen) Nej, jeg vil ikke
se den. Det skal være som en drøm altsammen –
(han sønderriver beviset og begge brevene og går hen
og kaster stumperne ind i ilden; ser på det mens

Faksimile

det brænder) Se så; nu er det ikke mere til. Å, Nora,
Nora, hvilke forfærdelige dage må ikke dette have
været for dig.

Nora

.

Jeg har tænkt meget i disse dage, Thorvald.

Helmer

.

Og våndet dig og ikke øjnet anden udvej end – – nej
nej, vil vil ikke mindes alt dette hæslige. Vi vil kun
juble og gentage, det er over, det er over! Hør dog, No-
ra, du synes ikke at fatte det, det er over. Hvad er
det? Hvorfor dette forstenede udtryk? Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.], Nora, jeg be-
griber det nok. Du synes ikke at tro på at jeg kan
tilgive dig. Alt, er tilgivet, det sværger jeg dig til.
Jeg ved jo, at hvad du gjorde det gjorde du af kærlig-
hed til mig.

Nora

.

Det er sandt.

Helmer

.

Du har elsket mig, som en hustru skal elske
sin mand. Det var kun midlerne, du ikke for-
stod at bedømme. Tror du at du er mig mindre
kær, fordi du ikke forstår at handle på egen hånd.
Nej nej, støt dig til mig; jeg skal råde dig; jeg skal
lede dig. Jeg måtte ikke være en mand om ikke
netop denne kvindelige hjælpeløshed gjorde dig
dobbelt tiltrækkende i mine øjne. Du må ikke
fæste dig ved de hårde ord jeg sagde dig i den første
forfærdelse, da jeg syntes alt måtte falde sammen

Faksimile

over os. Jeg har tilgivet dig, Nora; jeg sværger
dig til, jeg har tilgivet dig.

Nora

.

Jeg takker dig for din tilgivelse.

(går ind gennem den åbne dør til højre.)

Helmer

.

Nej, bliv; hvor vil du hen.

Nora

(i sideværelset.)

Jeg saml d må samle mig. Blot et øjeblik.

Helmer

.

Ja saml dig sammen, du min lille forskræmte
sangfugl. Jeg har brede vinger til at dække dig med.
Vort hjem er lunt og smukt, Nora; her er ly for ˹dig;˺
her skal jeg have dig for mig alene. Du skal være
for mig som en due, der er sluppen uskadt af høgens
kløer; jeg skal bringe det stakkels klappende hjerte
til ro. Lidt efter lidt vil det ske, Nora; tro mig. Jeg
skal ikke længe behøve at gentage for dig at jeg har
tilgivet dig. Snart vil du usvigelig føle at jeg har
det. Å, er du mig ikke netop dobbelt kær efter dette?
Er du nu ikke dobbelt min, min, helt og holdent
min, min skabning. Hvor skulde det kunne falde
mig ind at ville forstøde dig, eller blot bebrejde
dig. Å, du kender ikke en virkelig mands hjertelag,
{n}Nora. Det er for en mand noget så ubeskrivelig sødt
og tilfredsstillende i dette at vide med sig selv at
han har tilgivet sin hustru, at han har tilgivet

Faksimile

hende af fuldt og oprigtigt hjerte. Er hun ikke derved
ligesom i dobbelt forstand bleven hans ejendom? Han
har ligesom sat hende ind i verden påny. Hun er
bleven på en måde både hans hustru og hans barn.
Således skal du være for mig i fremtiden, du lille
rådvilde hjælpeløse væsen. Frygt ikke, Nora, blot
åbenhjertig imod dig, så skal jeg være både din vilje
og din samvittighed. – Hvad er det? Har du klædt
dig om?

Nora

(i sin hverdagskjole.)

Ja, Thorvald, nu har jeg klædt mig om.

Helmer

.

Men hvorfor?

Nora

.

Inat sover jeg ikke.

Helmer

.

Ja, men kære Nora –

Nora

.
(ser på sit uhr.)

Klokken er endnu ikke så mange. Sæt dig her,
Thorvald; vi to har meget at tale sammen.

(hun sætter sig på den Helmer ene side af bordet.)

Helmer

.

Nora, hvad er det? Dette forstenede udtryk igen.

Nora

.

Sæt dig. Det blir langt. Jeg har meget at tale med
dig om.

Helmer

(sætter sig ligeover for hende.)

Du ængster mig, Nora. Og jeg forstår dig ikke.

Nora

.

Nej, det er det just. Du forstår mig ikke. Og jeg har
heller aldrig forståt dig, – før iaften. Nej; du skal ikke af-
bryde mig. Du skal kun høre på, hvad jeg si{ <...> }ger. – Dette
er et opgør, Thorvald.

Helmer

.

Hvorledes mener du det?

Nora

.

Er d{e<...> }ig ikke en ting påfaldende, således som vi sidder her?

Helmer

.

Hvad skulde det være?

Nora

.

Vi har nu været gifte i otte år. Falder det dig ikke ind
at det er første gang vi to, du og jeg, mand og kone, taler al-
vorligt sammen?

Helmer

.

Ja, alvorligt, – hvad vil det sige?

Nora

.

I otte samfulde år; – j{e}a længere, – lige fra vort første
bekendtskab har vi aldrig vekslet et alvorligt ord om alle
alvorlige ting.

Helmer

.

Skulde jeg da idelig og altid indvie dig i bekymringer,
som du dog ikke kunde hjælpe dig at bære?

Nora

.

Jeg taler ikke om bekymringer. Jeg siger, vi har aldrig
siddet i alvor sammen, for at søge at komme til-
bunds i noget.

Helmer

.

Men kæreste Nora, vilde da det have været for dig?

Nora

.

Der er vi ved sagen. Du har aldrig forståt mig. –
Der er øvet mege{t}n uret imod mig, Thorvald. Først af
pappa og siden af dig.

Helmer

.

Hvad! Af os to, – af os to, der har elsket dig højere end
alle andre mennesker!

Nora

.

Å, I har aldrig elsket mig; I har ˹bare syntes, det var morsomt
at være forelsket i mig.˺ ikke elsket andet, end
eders egen forelskelse at

Helmer

.

Men, Nora, hvad er dette for ord?

Nora

.

Da jeg var en liden pige på fire–fem år sagde pappa at
jeg havde en sådan mærkværdig lyst til at lære fransk; så
lod han mig lære lange stykker udenad; siden sagde han
at jeg havde så sjeldne anlæg til at skrive vers, og så skrev
jeg mange. Men jeg havde hverken lyst til fransk eller
til at skrive vers; men jeg trode det fordi pappa havde
sagt det. Så fortalte han at hans gammeldags skabe og de
højryggede stole med læderbetrækket var de smukkeste;
og så syntes jeg de var det. Så sagde han at hans høje

Faksimile

8

hvide halsbind og hans guld<...> stok med guldknappen
gav et fornemt udseende, og så syntes jeg det var så.
Pappa fortalte mig alle sine meninger, og så havde jeg
de samme meninger; og havde jeg andre, så skjulte jeg
det; for det vilde han ikke have likt. Han kaldte mig
sin dukke og han legte med mig, som jeg legte med
mine dukker. Så kom jeg til dig, Thorvald –

Helmer

.

Du kom til mig?

Nora

.

Ja, jeg mener, så gik jeg fra pappas hænder over i
dine. Du vilde ikke at jeg skulde give mig af med det fran-
ske for de mange umoralske bøgers skyld; og så syntet
du heller ikke om at vi kvinder gør vers. Men du holdt
af musik, og så vilde du jeg skulde fremsige monologer
som vi havde hørt på theatret, og forklæde mig i male-
riske kostumer. Du indretted vort hus efter din smag,
og så fik jeg den samme smag, – eller jeg lod så, jeg ved
ikke rigtig; eller jeg tror det var begge dele, snart det
ene og snart det andet. Du og pappa har forsyndet jer
imod mig. I er skyld i at jeg er kommen i vane med
at lyve og at der ikke er blevet noget af mig.

Helmer

.

Du er urimelig og utaknemmelig, Nora! Har du
ikke været lykkelig her.

Nora

.

Nej. Jeg trode det; men jeg har ikke været det.

Helmer

.

Ikke – ikke lykkelig!

Nora

.

Nej; bare lystig, glad. Vort hjem har været en dukke-
stue. Her har jeg været din dukke, ligesom jeg før var
pappas. Og børnene, de har igen været mine dukker.
Og jeg syntes det var morsomt at blive legt med af dig, lige-
som de syntes det var morsomt at jeg legte med
dem. Det har været vort ægteskab, Thorvald.

Helmer

.

Der er noget sandt i hvad du siger; så overdrevent
og overspændt det end er. Men herefter skal det bli-
ve anderledes. Legens tid skal være forbi. Nu kom-
mer opdragelsens.

Nora

.

Hvis opdragelse? Min eller børnenes?

Helmer

.

Både din og børnenes, min elskede Nora.

Nora

.

Ak, Thorvald, du er ikke mand for at opdrage mig
til en ret hustru for dig.

Helmer

.

Og det siger du?

Nora

.

Og jeg, – hvorledes er jeg forberedt til at opdrage vore
børn?

Helmer

.

Nora!

Nora

.

Sagde du det ikke selv fornylig, – den opgave tur-
de du ikke betro mig.

Helmer

.

I den første opbrusning. Hvor vil du agte på det.

Nora

.

Du talte sandt. Jeg magter ikke den opgave. Der
er en anden opgave, som må løses først. Jeg må se at
opdrage mig selv. Det er du ikke mand for at hjælpe
mig med. Det må jeg være alene om. Og derfor rejser
jeg nu fra dig.

Helmer

(spri{g}nger op.)

Hvad var det du sagde?

Nora

.

Jeg må stå alene, hvis jeg skal få rede på mig selv og på
alting udenfor. Derfor kan jeg ikke være her længer.

Helmer

.

Nora, Nora!

Nora

.

Jeg vil gå herfra endnu iaften. Det duer ikke at
udsætte sligt noget. Kristine vil nok tage imod mig
for inat –

Helmer

.

Du er afsindig. Du får ikke lov. Jeg forbyder dig det.

Nora

.

Det kan ikke nytte at forbyde mig noget herefter.
Jeg tager med mig, hvad der tilhører mig selv. Af dig

Faksimile

vil jeg intet have, hverken nu eller senere.

Helmer

.

H{el}vilket afsind er dog dette!

Nora

.

Imorgen rejser jeg hjem; – jeg mener, til vort mit
gamle hjemsted. Der vil det være lettest for mig at
komme ind i et eller andet.

Helmer

.

Å du forblindede uerfarne skabning!

Nora

.

Jeg må se at få erfaring, Thorvald!

Helmer

.

Forlade dit hjem, din mand og dine børn! Og du tæn-
ker ikke på, hvad folk vil sige?

Nora

.

Det kan jeg ikke tage noget hensyn til. Jeg ved bare
at det blir nødvendigt for mig.

Helmer

.

Å, det er oprørende! Således kan du svigte dine hel-
ligste pligter!

Nora

.

Hvilke er da mine helligste pligter?

Helmer

.

Og det skal jeg behøve at sige dig! Er det ikke pligterne
imod din mand og dine børn?

Nora

.

Har jeg ikke andre lige så hellige pligter?

Helmer

.

Ikke i første række. Hvilke pligter skulde det være?

Nora

.

Pligterne imod mig selv.

Helmer

.

Du er først og fremst hustru og moder.

Nora

.

Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror at jeg er først
og fremst menneske, – eller at jeg skal forsøge på at
bli det. Jeg ved nok at de fleste gir dig ret, Thorvald, ellr
at de siger sådant noget. Men jeg kan ikke længere lade
mig nøje med, hvad ˹menneskene˺ mændene siger og hvad der står i
bøgerne. Jeg må selv tænke over de ting og se at få re-
de på dem.

Helmer

.

Du skulde ikke have rede på din stilling i dit eget
hjem. Har du ikke i sligt en usvigelig vejleder? Har du
ikke religionen?

Nora

.

Ak, Thorvald, jeg ved jo sletikke rigtigt, hvad religionen er.

Helmer

.

Hvad er det du siger?

Nora

.

Jeg ved jo ikke andet, end hvad præsten Nilsen sagde, da
jeg gik til konfirmation. Han fortalte at religion var
det og det. Når jeg kommer bort fra alt dette her, så vil
og blir ensom, så vil jeg undersøge den sag også. Jeg vil se
om det var rigtigt, hvad præsten Nilsen sagde, eller ialfald

Faksimile

12.

om det er rigtigt for mig.

Helmer

.

Å, sligt er dog uhørt af en så ung kvinde! Men kan ik-
ke religionen retlede dig; så ho lad mig dog ryste
op i din samvittighed. For moralsk følelse har du
dog? Eller svar mig, – har du kanske ingen?

Nora

.

Ak, Thorvald, ˹det er ikke godt at svare på det˺ hvad skal jeg svare dig? Jeg ved det jo
sletikke. Jeg er ganske i vilderede med de ting. Jeg
ved kun at jeg har en ganske anden mening om det
moralske end du. Jeg ved jo også nu at lovene gir dig
ret; men det kan jeg umuligt få i mit hode. Jeg kan
ikke begribe at loven er rigtig i det som angår mig. At
ikke en kvinde skulde have ret til at skåne sin gam-
le døende fader eller til at redde sin mands liv!

Helmer

.

Du taler som et barn. Du forstår ikke det sam-
fund du lever i.

Nora

.

Nej, det gør jeg ikke. Men det vil jeg nu sætte mig
ind i. Jeg må se at komme efter, hvem der har ret,
samfundet eller jeg.

(hun går ind i sideværelset tilhøjre[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] og henter sin
hat og sit ydertøj.)

Helmer

.

Nora, du er syg; du har feber; du er uden sands og
samling.

Nora

.

Jeg har aldrig følt mig så klar og sikker som inat.

Helmer

.

Og klar og sikker forlader du din mand og dine børn?

Nora

.

Ja.

Helmer

.

Så er {e}kun en forklaring mulig.

Nora

.

Hvilken?

Helmer

.

Du elsker mig ikke mere.

Nora

Ja, Thor{ a }vald, således er det.

Helmer

.

Nora! Oh, oh!

Nora

.

Jeg vil ikke skjule det for dig, – jeg elsker dig ikke mere.
Derfor går jeg.

Helmer

(med tilkæmpet fatning)

Er dette også en klar og sikker overbevisning.

Nora

.

Ja, fuldkommen klar og sikker.

Helmer

.

Og vil du også kunne gøre mig rede for, hvorved
jeg har forspildt min kærlighed?

Nora

.

Ak, Thorvald, sagen er den: du har ikke forspildt
Det kan jeg. Du forspildte min kærlighed da det
iaften gik op for mig at du aldrig havde elsket mig
således, som jeg elskede dig. D{ a }u forspildte den da
jeg så at du ikke var den mand, jeg troede at du
var, – da jeg ikke længere kunde se op til dig som
den ophøjede og overlegne; thi det er du ikke.

Helmer

.

Hvorved har jeg lagt alt dette for dagen?

Nora

.

Det skal jeg sige dig. Det, du kalder min forbrydelse,
at jeg efterskrev min faders navn for at redde dit liv,
har været min stolte og glade hemmelighed lige til
jeg f{ <...> }ik øjet op for de følger det kunde drage efter
sig. Det har været en uge i uafbrudt dødsangst, som
jeg har gennemlevet.

Helmer

.

{N}Det begriber jeg vel.

Nora

.

Men du begriber ikke hvorfor. Eller kan du sige
mig det?

Helmer

.

Nu, straf og skændsel behøvede du jo ikke at frygte
for. Du måtte jo vide at jeg vilde opbyde ethvert mid-
del for at frelse dig; at jeg vilde være nødt til at ind-
gå på ethvert vilkår –

Nora

.

Hm. Hvad tror du så det var, som drev mig til at

Faksimile

4

ville ende mit liv?

Helmer

.

Du har frygtet for min vrede.

Nora

.

Nej, Thorvald, jeg vilde ende mit live for at forhindre,
hvad jeg var så usvigelig viss på at din taknemme-
lighed, din kærlighed og dit høje mandige sind vilde
byde dig at gøre. Aldrig med en tanke faldt det mig
ind at du kunde ville bøje dig under dette menneskes
vilkår, at du kunde ville finde dig i at rette dine hand-
linger efter en andens vilje. Jeg var så usvigelig sik-
ker på at du vilde sige til ham: gør sagen bekendt
for hele verden. Og når det var sket –

Helmer

.

Ja, hvad da? Jeg skulde give dig til pris for straf og
vandre.

Nora

.

Nej, når det var sket, da var jeg så usvigelig sikker
på at du vilde træde frem at tage alt på dig og sige:
jeg er den skyldige –

Helmer

.

Nora!

Nora

.

Du mener, at jeg aldrig havde modtaget et sådant
offer? Nej, selvfølgelig. Men hvad vilde mine ord
gælde ligeoverfor dine? Jeg var så usvigelig viss på
at du vilde ofre dig selv for mig – hør ikke på hende,
vilde du sige – hun er utilregnelig; hun er afsindig
du vilde sige at det var kærligheden til dig – du vilde

Faksimile

5

sætte himmel og jord i bevægelse. Jeg tænkte at
du vilde få doktor Rank til at vidne at jeg var
gal, forrykt, forstyrret. Jeg var så usvigelig viss på
at du vilde gå tilgrunde for at frelse mig. Dette
var det jeg gyste for, og derfor vilde jeg tage mit liv.

Helmer

.

Og hvor Å, Nora, Nora!

Nora

.

Og hvorledes kom det så? Ingen tak, intet udbrud
af kærlighed, intet fnug af en tanke om at redde mig.
Kun bebrejdelser – hån mod min fader – smålig forskræk-
kelse – tyrannens mishandling af det værgeløse offer.

Helmer

.

Ja, ja –

Nora

.

Og så, i samme stund, da faren var over, da var
det dig, som om intet var sket. Jeg var atter den lille
sanglærke, din dukke, som du herefter skulde bære
dobbelt varligt på hænderne, siden den var så skør og
skrøbelig. Thorvald, i det øjeblik ˹gik det op˺ for mig
˹at jeg leved her sammen med en˺ fremmed mand stod du for mig
som en fremmed mand ; og ˹det er dette, som ikke˺
kan bli ved med en fremmed
mand kan jeg ikke bli ved at leve sammen .

Helmer

.

Ja, ja, ja, der er visselig kommet en afgrund i-
mellem os. Å men Nora, Nora, skulde den ikke kunne
udfyldes?

Nora

.

Således, som jeg nu er, er jeg ingen hustru for dig.

Helmer

.

Jeg har kraft til at blive en anden.

Nora

.

Måske, – hvis dukken tages fra dig.

Helmer

.

At skilles – skilles fra dig! Nej, nej, Nora, jeg kan ikke
fatte den tanke.

Nora

.

Des vissere må det ske!

(hun henter sin vadsæk i værelset til højre.)

Helmer

.

Nora, Nora! ˹Ikke nu. Vent til imorgen.˺

Nora

.

Jeg kan ikke blie liggende natten
over i en fremmed mands væ-
relser.

H.

.. broder og søster.

N.

Talemåder, du ved meget godt, –
det vilde <...> ikke længe blie tilfælde.

Nora

(tager ydertøjet på.)

Farvel, Thorvald. Jeg vil ikke se de små. Jeg ved de
er i bedre hænder end mine. Men våg over dem,
du også, så godt du kan. Således, som jeg nu er,
kan jeg intet være for dem.

Helmer

.

Men engang, Nora, – engang –?

Nora

.

Hvor kan jeg vide det? Jeg ved jo slet ikke hvad der
blir ud af mig.

Helmer

.

Men du er min hustru, både som du er og som
du blir.

Nora

.

Hør mig, Thorvald, – når en hustru forlader sin

Faksimile

mands hus, således, som jeg nu gør, så har jeg hørt,
at han efter loven er løst fra alle forpligtelser imod
hende. Jeg løser dig ialfald fra enhver forpligtelse.
Du skal ikke føle dig bundet ved noget bånd, lige-
så lidet som jeg vil være det. Der må være fuld fri-
hed på begge sider. Se, her har du din ring til-
bage. Giv mig min.

Helmer

.

Også dette?

Nora

.

Dette også.

Helmer

.

Her er den.

Nora

.

Så. Ja, nu er det altså forbi. Her lægger jeg nøgler-
ne. Om alle sager i huset ved pigerne besked – be-
dre end jeg. Imorgen, når jeg er rejst, kommer Kri-
stine herhen for at pakke sammen de ting, som
er min ejendom hjemmefra. Det vil jeg have
sendt efter mig.

Helmer

.

Forbi, forbi! Nora, vil du aldrig mere tænke på
mig?

Nora

.

Når en kvinde har levet sammen med en mand i
otte år, tror jeg aldrig han vil blive hende helt fremmed.
Jeg vil ofte tænke på dig og på børnene og på huset her.

Helmer

.

Nora, må jeg også skrive dig til?

Nora

.

Nej, – aldrig! Det får du ikke lov til.

Helmer

.

Å men sende dig, må jeg dog –

Nora

.

Intet, intet.

Helmer

.

– hjælpe dig, hvis du skulde behøve det.

Nora

.

Intet, intet, siger jeg. Jeg modtager intet af fremmede.

Helmer

.

Jeg jeg ser det vel; jeg er bleven en fremmed for dig.

Nora

.

Det er du bleven, ligesom jeg for dig. Og derfor, farvel {?}!

Helmer

.

Nora, kan jeg aldrig blive mere end en fremmed for mig?

Nora

.

Ak Thorvald, da måtte det vidunderligste ske –

Helmer

.

Nævn dette vidunderlige!

Nora

.

Da måtte både du og jeg forvandle os således at; – ak, Thor-
vald, jeg tror ikke længere på mirakler.

Helmer

.

Men jeg tror på dem! Nævn det! Forvandle os således at –

Nora

.

At samliv mellem os to kunde blive et ægteskab. Farvel.

(hun tager hurtigt sin vadsæk, vinker og går ud.)

Helmer

.
(synker ned på en stol ved døren.)

Nora! Nora! – – Det vidunderligste –?!

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: